Næste uges tekster

⁹Bryd ud i jubel, Zions datter!
Råb af glæde, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
han er retfærdig og sejrrig,
ydmyg og ridende på et æsel;
på en æselhoppes føl. ¹⁰Jeg vil udrydde stridsvognene i Efraim;
hestene i Jerusalem;
krigsbuen skal udryddes.
Han skal forkynde fred til folkeslagene,
og hans herredømme skal være fra hav til hav;
fra floden indtil jordens ender.

⁵I skal iblandt jer tænke det samme som også var i Kristus Jesus. ⁶Han var i Guds skikkelse
og betragtede det ikke som tyveri
at være Gud lig, ⁷men han gav afkald på sig selv,
ved at tage en tjeners skikkelse på,
og blev lige med mennesker,
og da han viste sig i skikkelse som et menneske, ⁸ydmygede han sig selv
og blev lydig til døden,
ja, døden på et kors. ⁹Derfor har Gud også højt ophøjet ham
og skænket han navnet
over ethvert navn, ¹⁰for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig
i himlen, på jorden og under jorden, ¹¹og hver tunge skal bekende:
Jesus Kristus er Herren
til Gud Faders ære.

³Mens han var i Bethania, i Simon den Spedalskes hus, mens han lå til bords, kom en kvinde med en alabastkrukke med ægte, meget dyr nardusolie, og hun brød alabastkrukken og hældte den ud over hans hoved. ⁴Men nogle harmedes indbyrdes: »Hvorfor er der sket dette spild af olie? ⁵For denne olie kunne være blevet solgt for mere end 300 denarer og givet til de fattige.« Og de skældte hende ud. ⁶Men Jesus sagde: »Lad hende være, hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning imod mig. ⁷For de fattige har I altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt imod dem; men mig har I ikke altid. ⁸Hun har gjort hvad hun kunne, hun har salvet min krop forud for begravelsen. ⁹Sandelig siger jeg jer, hvor som helst evangeliet bliver forkyndt i hele verden, vil også det hun har gjort, blive fortalt til erindring om hende.«

¹Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han som Jesus havde oprejst fra de døde. ²Da holdt de et festmåltid dér, og Martha serverede, og Lazarus var en af dem som lå til bords sammen med ham. ³Da tog Maria et pund ægte, meget kostbar, nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede hans fødder med sit hår, og huset blev fyldt med duften fra olien. ⁴Judas Iskariot, en af hans disciple, han som skulle forråde ham, siger: ⁵»Hvorfor blev denne olie ikke solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« ⁶Men han sagde det ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; og fordi han havde pengekassen, tog han af det som blev lagt i den. ⁷Da sagde Jesus: »Lad hende være, for hun har bevaret den til min begravelsesdag, ⁸for de fattige har I altid hos jer, men mig har I ikke altid.« ⁹Da fik en stor skare af jøder at vide at han var der, og de kom ikke alene på grund af Jesus, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. ¹⁰Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, ¹¹for på grund af ham gik mange af jøderne hen og troede på Jesus. ¹²Den næste dag, da den store skare som var kommet til festen, hørte at Jesus kommer til Jerusalem, ¹³tog de palmegrene og gik ud for at møde ham, og de råbte:
»Hosianna, velsignet er han som kommer i Herrens navn,
Israels konge.« ¹⁴Jesus fandt et æsel og satte sig på det, ligesom der står skrevet: ¹⁵»Frygt ikke, Zions datter,
se, din konge kommer,
siddende på et æsels føl.« ¹⁶Dette forstod hans disciple ikke først, men da Jesus var blevet herliggjort, huskede de at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.