Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2025–2026

Palmesøndag

Søndag 29. marts 2026

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

Zak 9,9-10

9Bryd ud i jubel, Zions datter!
Råb af glæde, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
han er retfærdig og sejrrig,
ydmyg og ridende på et æsel;
på en æselhoppes føl.
10Jeg vil udrydde stridsvognene i Efraim;
hestene i Jerusalem;
krigsbuen skal udryddes.
Han skal forkynde fred til folkeslagene,
og hans herredømme skal være fra hav til hav;
fra floden indtil jordens ender.

Den frie bibel

2. læsning Epistellæsning

Fil 2,5-11

5I skal iblandt jer tænke det samme som også var i Kristus Jesus. 6Han var i Guds skikkelse
og betragtede det ikke som tyveri
at være Gud lig,
7men han gav afkald på sig selv,
ved at tage en tjeners skikkelse på,
og blev lige med mennesker,
og da han viste sig i skikkelse som et menneske,
8ydmygede han sig selv
og blev lydig til døden,
ja, døden på et kors.
9Derfor har Gud også højt ophøjet ham
og skænket han navnet
over ethvert navn,
10for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig
i himlen, på jorden og under jorden,
11og hver tunge skal bekende:
Jesus Kristus er Herren
til Gud Faders ære.

Den frie bibel

3. læsning Evangelielæsning

Mark 14,3-9

3Mens han var i Bethania, i Simon den Spedalskes hus, mens han lå til bords, kom en kvinde med en alabastkrukke med ægte, meget dyr nardusolie, og hun brød alabastkrukken og hældte den ud over hans hoved. 4Men nogle harmedes indbyrdes: »Hvorfor er der sket dette spild af olie? 5For denne olie kunne være blevet solgt for mere end 300 denarer og givet til de fattige.« Og de skældte hende ud. 6Men Jesus sagde: »Lad hende være, hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning imod mig. 7For de fattige har I altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt imod dem; men mig har I ikke altid. 8Hun har gjort hvad hun kunne, hun har salvet min krop forud for begravelsen. 9Sandelig siger jeg jer, hvor som helst evangeliet bliver forkyndt i hele verden, vil også det hun har gjort, blive fortalt til erindring om hende.«

Den frie bibel

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 14 endnu.

eller Joh 12,1-16

1Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han som Jesus havde oprejst fra de døde. 2Da holdt de et festmåltid dér, og Martha serverede, og Lazarus var en af dem som lå til bords sammen med ham. 3Da tog Maria et pund ægte, meget kostbar, nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede hans fødder med sit hår, og huset blev fyldt med duften fra olien. 4Judas Iskariot, en af hans disciple, han som skulle forråde ham, siger: 5»Hvorfor blev denne olie ikke solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« 6Men han sagde det ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; og fordi han havde pengekassen, tog han af det som blev lagt i den. 7Da sagde Jesus: »Lad hende være, for hun har bevaret den til min begravelsesdag, 8for de fattige har I altid hos jer, men mig har I ikke altid.« 9Da fik en stor skare af jøder at vide at han var der, og de kom ikke alene på grund af Jesus, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. 10Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, 11for på grund af ham gik mange af jøderne hen og troede på Jesus. 12Den næste dag, da den store skare som var kommet til festen, hørte at Jesus kommer til Jerusalem, 13tog de palmegrene og gik ud for at møde ham, og de råbte:
»Hosianna, velsignet er han som kommer i Herrens navn,
Israels konge.«
14Jesus fandt et æsel og satte sig på det, ligesom der står skrevet: 15»Frygt ikke, Zions datter,
se, din konge kommer,
siddende på et æsels føl.«
16Dette forstod hans disciple ikke først, men da Jesus var blevet herliggjort, huskede de at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

Den frie bibel

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 12 endnu.