Næste uges tekster

¹Jeg elsker at HERREN har hørt
min tryglende røst. ²For han har bøjet sit øre til mig,
og i mine dage vil jeg udråbe: ³»Dødens reb omgav mig,
og dødsrigets trængsler havde fundet mig,
jeg fandt nød og plage. ⁴Da påkaldte jeg HERRENS navn:
»Ak, HERRE, red mit liv!« ⁵HERREN er nådig og retfærdig,
og vor Gud forbarmer sig. ⁶HERREN beskytter enfoldige,
jeg var ringe, men han hjalp mig.« ⁷Min sjæl, kom tilbage til din ro,
for HERREN har handlet vel imod dig. ⁸Ja, du har reddet mit liv fra døden,
mit øje fra tåre,
min fod fra fald. ⁹Jeg kan vandre for HERRENS ansigt
i de levendes lande. ¹⁰Jeg har troet, derfor kan jeg sige:
»Jeg var hårdt plaget.« ¹¹Jeg sagde i min angst:
»Hele menneskeheden er løgnere.« ¹²Hvordan skal jeg gengælde HERREN
alle hans velgerninger mod mig? ¹³Frelsens bæger vil jeg løfte
og påkalde HERRENS navn. ¹⁴Jeg vil indfri mine løfter til HERREN,
og det foran hele hans folk. ¹⁵Kostbar i HERRENS øjne
er hans frommes død. ¹⁶Ak, HERRE, jeg er jo din træl,
jeg er din træl, din trælkvindes søn,
du har løst mine lænker. ¹⁷Til dig vil jeg ofre slagtoffer som takoffer
og påkalde HERRENS navn. ¹⁸Jeg vil indfri mine løfter til HERREN,
og det foran hele hans folk, ¹⁹i forgårdene til HERRENS hus,
i din midte, Jerusalem!
Halleluja!

²³Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød, ²⁴takkede og brød det og sagde: “Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!” ²⁵Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: “Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!” ²⁶Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

¹Men fordi Jesus før påskefesten vidste at hans time var kommet til at gå bort fra denne verden til Faderen, fordi han havde elsket sine egne i verden, elskede han dem til det sidste. ²Og under måltidet, da Djævelen allerede havde kastet ind i Judas, Simons søn, Iskariots hjerte at han skulle forråde ham, ³fordi han vidste at Faderen har givet ham alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og går til Faderen, ⁴rejser han sig fra måltidet, lægger sin kappe og tager et linnedklæde og binder det om sig. ⁵Derefter hælder han vand i et fad og begyndte at vaske disciplenes fødder, og han tørrede dem med linnedklædet som var bundet om ham. ⁶Han kommer så til Simon Peter. Han siger til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« ⁷Jesus svarede ham: »Det jeg gør, forstår du ikke nu, men du vil forstå senere.« ⁸Peter siger til ham: »Du skal aldrig i evighed vaske mine fødder.« Jesus svarer ham: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke plads sammen med mig.« ⁹Simon Peter siger til ham: »Herre, så ikke mine fødder alene, men også hænderne og hovedet.« ¹⁰Jesus siger til ham: »Den der har badet, har ikke brug for at vaske andet end fødderne, men er helt ren; og I er rene, dog ikke alle.« ¹¹For han kendte ham som skulle forråde ham; derfor sagde han: »I er ikke alle rene.« ¹²Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kappe på og lagt sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort ved jer? ¹³I kalder mig lærer og herre, og I taler ret, for jeg er det. ¹⁴Når altså jeg, læreren og herren, har vasket jeres fødder, så er også I forpligtet at vaske hinandens fødder; ¹⁵for jeg har givet jer et eksempel, for at I også skal gøre ligesom jeg har gjort.