Næste uges tekster

¹Det folk der vandrede i mørket,
har set et stort lys;
de der boede i et dybt mørkes land,
over dem har et lys strålet. ²Du har gjort folket talrigt, har gjort glæden stor for det;
de har glædet sig foran dig,°
som glæden er om høsten,
ligesom man jubler
når man fordeler bytte. ³For åget der tyngede det,
og stangen over dets skulder,
dets undertrykkeres stav
har du brækket som på Midjans dag. ⁴For hver støvle der tramper i krigslarm,
og hver kappe der er sølet til i blod,
vil blive brændt,
som føde for ild. ⁵For et barn blev født os,
en søn blev givet os,
og herredømmet var på hans skulder;
han gav ham navnene
»Under-Rådgiveren«,
»Gud er Kriger«,
»Far i Evighed«,
»Hærfører for fred«. ⁶Der vil ikke være ende på herredømmets storhed og på freden
over Davids trone og over hans rige,
så han kan sikre det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu og til evig tid;
Hærskarers° HERRES passion vil sørge for dette.

¹Men det skete i de dage at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. ²(Denne første folketælling skete mens Kvirinius var statholder i Syrien.) ³Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. ⁴Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, ⁵for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som var gravid. ⁶Men mens de var der, kom tiden da hun skulle føde. ⁷Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. ⁸I den samme egn var der hyrder som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. ⁹Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de blev meget bange. ¹⁰Engelen sagde til dem: »Frygt ikke, for se, jeg forkynder jer en stor glæde som skal være for hele folket. ¹¹For i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren, i Davids by. ¹²Og dette skal I have som tegn: I skal finde et barn der er svøbt og ligger i en krybbe.« ¹³Og pludselig var der med engelen en himmelsk hærskare som priste Gud og sagde: ¹⁴»Ære være Gud i det højeste, og fred på jorden i mennesker med velbehag!«

¹⁸Men Jesu Kristi fødsel var således: Mens hans mor Maria var forlovet med Josef, og før de var flyttet sammen, viste det sig at hun var blevet gravid ved Helligånden. ¹⁹Men fordi Josef, hendes mand, var retfærdig og ikke ville bringe skam over hende, besluttede han at lade sig skille fra hende i hemmelighed. ²⁰Men mens han tænkte på dette, se, da viste en Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, frygt ikke for at tage Maria, din hustru, hjem til dig. For det som er blevet til i hende, er af Helligånden. ²¹Men hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder.« ²²Men alt dette er sket for at det skal opfyldes som er blevet talt af Herren ved profeten, som sagde: ²³»Se, jomfruen skal blive gravid, og hun skal føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel,« som betyder: Gud med os. ²⁴Men da Josef var vågnet af sin søvn, gjorde han som Herrens engel havde befalet, og han tog sin hustru hjem til sig, ²⁵og han kendte hende ikke før hun havde født sin søn, og han gav ham navnet Jesus.