Næste uges tekster

¹Det folk der vandrede i mørket,
har set et stort lys;
de der boede i et dybt mørkes land,
over dem har et lys strålet. ²Du har gjort folket talrigt, har gjort glæden stor for det;
de har glædet sig foran dig,°
som glæden er om høsten,
ligesom man jubler
når man fordeler bytte. ³For åget der tyngede det,
og stangen over dets skulder,
dets undertrykkeres stav
har du brækket som på Midjans dag. ⁴For hver støvle der tramper i krigslarm,
og hver kappe der er sølet til i blod,
vil blive brændt,
som føde for ild. ⁵For et barn blev født os,
en søn blev givet os,
og herredømmet var på hans skulder;
han gav ham navnene
»Under-Rådgiveren«,
»Gud er Kriger«,
»Far i Evighed«,
»Hærfører for fred«. ⁶Der vil ikke være ende på herredømmets storhed og på freden
over Davids trone og over hans rige,
så han kan sikre det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu og til evig tid;
Hærskarers° HERRES passion vil sørge for dette.

¹I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. ²Jorden, den var gold og øde, og der var mørke over verdenshavet, men Guds Ånd svævede over vandet. ³Så sagde Gud: »Lad der blive lys;« og der blev lys. ⁴Gud så at lyset var godt, og Gud adskilte lyset fra mørket. ⁵Gud kaldte lyset »dag«, og mørket kaldte han »nat«. Og det blev aften, og det blev morgen, én dag.

⁷Elskede, lad os elske hinanden,
for kærligheden er af Gud,
og enhver som elsker, er blevet født af Gud
og kender Gud. ⁸Den som ikke elsker, har ikke kendt Gud,
for Gud er kærlighed. ⁹I dette er Guds kærlighed blevet åbenbaret blandt os,
at Gud har sendt sin eneste søn,
til verden for at vi skulle leve ved ham. ¹⁰I dette består kærligheden,
ikke i at vi har elsket Gud,
men i at han har elsket os
og sendt sin søn
som soning for vores synder. ¹¹Elskede, når Gud har elsket os på den måde, er vi også forpligtet på at elske hinanden.

¹I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. ²Han var i begyndelsen hos Gud. ³Alt blev til ved ham, og uden ham blev ikke et eneste til af det som er blevet til. ⁴I ham var livet, og livet var lyset for mennesker, ⁵og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke magt over det. ⁶Et menneske trådte frem; han var udsendt af Gud, og hans navn var Johannes. ⁷Han kom som et vidnesbyrd for at vidne om lyset for at alle skulle tro ved ham. ⁸Han var ikke lyset, men han kom for at vidne om lyset. ⁹Det var det sande lys som oplyser ethvert menneske, og som kommer til verden. ¹⁰Han var i verden, og verden blev til ved ham, og verden kendte ham ikke. ¹¹Han kom til sine egne, og hans egne tog ikke imod ham. ¹²Men alle dem som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem som tror på hans navn. ¹³De blev ikke født af blod eller af køds vilje eller af mands vilje, men af Gud. ¹⁴Og ordet blev menneske og bosatte sig blandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den eneste søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.