1 I Belshassars første regeringsår i Babylon fik Daniel en drøm, og mens han lå i sengen, gik syner gennem hans hoved. Så skrev han drømmen ned og talte om hovedindholdet.
2 Daniel begyndte at tale: Jeg modtog et syn om natten, og se, himlens fire vinde satte det store hav i oprør.
3 Og fire store dyr kom op fra havet, det ene forskelligt fra det andet.
4 Det første var som en løve og havde ørnevinger. Jeg så på det, indtil dets vinger blev revet af, og det blev løftet op fra jorden og stillede sig på to fødder som et menneske, og det blev givet et menneskehjerte.
5 Og se, der var et andet dyr som lignede en bjørn. Det havde rejst sig på den ene side og havde tre ribben i munden mellem tænderne. Og man sagde til det: »Rejs dig, æd meget kød!«
6 Derefter så jeg, og se, et andet dyr var som en leopard. Det havde fire fuglevinger på ryggen, og dyret havde fire hoveder, og det fik herredømmet.
7 Derefter så jeg i synerne om natten, og se, et fjerde dyr, frygtindgydende og skrækindjagende og usædvanligt stærkt. Det havde store tænder af jern; det åd og knuste, og resten trampede det ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de dyr der var før det, og det havde ti horn.
8 Mens jeg betragtede hornene, skød et andet horn, et lille, op imellem dem, og tre af de første horn blev revet op foran det. Og se, på dette horn var der øjne som et menneskes øjne og en mund der storpralede.
9 Jeg så på det, indtil troner blev stillet frem, og en gamle af dage satte sig. Hans klædning var hvid som sne, og håret på hans hoved som ren uld. Hans trone var som brændende flammer, og dens hjul stod i flammer.
10 En strøm af ild flød ud fra den. Millioner tjente ham, i hundredevis af millioner stod foran ham. Retten blev sat, og bøger blev åbnet.
11 Derefter så jeg til på grund af lyden af de store ord som hornet talte. Jeg så på, indtil dyret blev dræbt, og dets krop blev tilintetgjort og givet hen til at brænde op i ilden.
12 Resten af dyrene fik deres herredømme taget fra sig, men de fik deres liv forlænget indtil den rette time og tid.
13 Jeg så i synerne om natten,
og se, med himlens skyer kom en som en menneskesøn.
Han kom hen til den Gamle af dage,
og man førte ham frem for ham.
14 Herredømme, ære og kongemagt blev givet til ham,
og alle folk, nationer og sproggrupper, vil tjene ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
og et rige
som aldrig vil gå til grunde.
15 Jeg, Daniel, blev urolig i mit sind° og i min krop og synerne i mit hoved skræmte mig.
16 Jeg gik hen til en af dem der stod der, og bad ham om præcis information om alt dette. Han svarede mig og meddelte mig tydningen af det:
17 »Disse store dyr, de fire, er fire konger som vil stå frem fra jorden.
18 Men den Højestes hellige vil modtage riget, og de vil eje riget for evigt, ja, for evigt og altid.«
19 Så ville jeg have præcis information om det fjerde dyr, som var forskelligt fra alle de andre, usædvanligt frygtindgydende, med tænder af jern og kløer af bronze; det åd og knuste, og resten trampede det ned med fødderne.
20 Og om de ti horn på dets hoved og om det andet horn der skød op, og som tre faldt for, det horn havde øjne og en mund der talte store ord, og så større ud end de andre.
21 Jeg så på, og dette horn førte krig mod de hellige og fik overtaget over dem,
22 indtil den gamle af dage kom, og retten blev vundet for den Højestes hellige. Tiden var kommet, til at de hellige kunne tage riget i eje.
23 Således sagde han: »Det fjerde dyr er det fjerde rige på jorden, som er forskelligt fra alle rigerne. Det skal æde hele jorden, trampe den ned og knuse den.
24 Hvad angår de ti horn, vil der ud af deres herredømme stå ti konger frem, og en anden skal stå frem efter dem. Han skal være forskellig fra de tidligere, og han skal ydmyge tre konger.
25 Han skal tale ord imod den Højeste og slide den Højestes hellige op. Han skal sætte sig for at forandre tider og lov, og de skal gives i hans hånd én tid, to tider og en halv tid.{Dan 4,13; 12,7. Åb 12,14}
26 Men retten skal sættes, og hans herredømme skal tages fra ham, for at det kan blive udslettet og tilintetgjort for altid.
27 Og kongemagten og herredømmet og storheden over rigerne under hele himlen skal gives til folket, den Højestes hellige. Dets rige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og adlyde det.«
28 Her ender beretningen. Jeg, Daniel, blev meget skræmt af mine tanker, jeg blev ligbleg, men jeg gemte sagen i mit hjerte.