Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.
Habakkuks Bog 1
1 Profetien som profeten Habakkuk så.
2 Hvor længe, HERRE, har jeg dog råbt, men du hører ikke!
Jeg råber til dig om vold, men du frelser ikke.
Jeg råber til dig om vold, men du frelser ikke.
3 Hvorfor lader du mig se ondskab og betragte elendighed?
Ødelæggelse og vold er foran mig.
Der er strid; skænderier opstår.
Ødelæggelse og vold er foran mig.
Der er strid; skænderier opstår.
4 Derfor er loven magtesløs, og retten kommer aldrig frem,
for de ugudelige omringer den retfærdige;
derfor bliver retten fordrejet.
for de ugudelige omringer den retfærdige;
derfor bliver retten fordrejet.
5 Se ud blandt folkeslagene, og betragt.
I skal undre jer og blive forundrede, for jeg gør en gerning i jeres tid.
I ville ikke tro det, selv hvis det blev fortalt.
I skal undre jer og blive forundrede, for jeg gør en gerning i jeres tid.
I ville ikke tro det, selv hvis det blev fortalt.
6 For se, jeg oprejser kaldæerne, et barskt og hurtigt folkefærd
som farer frem over den vide jord for at erobre områder som ikke tilhører dem.
som farer frem over den vide jord for at erobre områder som ikke tilhører dem.
7 Frygtelige og forfærdelige er de;
de bestemmer selv deres værdighed og ret.
de bestemmer selv deres værdighed og ret.
8 Deres heste er hurtigere end pantere og vildere end ulve om aftenen.
Deres ryttere galopperer, ja, deres ryttere kommer fra det fjerne;
de flyver som en ørn der haster efter føde.
Deres ryttere galopperer, ja, deres ryttere kommer fra det fjerne;
de flyver som en ørn der haster efter føde.
9 Alle sammen kommer de for at udøve vold;
deres ansigter stirrer fremad,
og de samler fanger som sand.
deres ansigter stirrer fremad,
og de samler fanger som sand.
10 De håner konger, og fyrster er til grin for dem.
De ler ad hver en fæstning;
de dynger jord op og indtager den.
De ler ad hver en fæstning;
de dynger jord op og indtager den.
11 Da farer de frem som en stormvind og drager af sted.
De er skyldige, de som gør deres egen kraft til gud.
De er skyldige, de som gør deres egen kraft til gud.
12 Er du ikke fra gammel tid, HERRE, min Gud, min hellige?
Du er udødelig!
HERRE, har du ikke bestemt ham til dom?
O klippe, har du ikke grundfæstet ham til straf?
Du er udødelig!
HERRE, har du ikke bestemt ham til dom?
O klippe, har du ikke grundfæstet ham til straf?
13 Du som er ren af øjne så du ikke kan se på ondt og ikke kan betragte elendighed,
hvorfor betragter du de troløse?
Hvorfor tier du stille når den ugudelige opsluger en som er retfærdigere end han?
hvorfor betragter du de troløse?
Hvorfor tier du stille når den ugudelige opsluger en som er retfærdigere end han?
14 Du gjorde menneskene som havets fisk;
som krybet der ingen herre har.
som krybet der ingen herre har.
15 Alle dem trækker han op med krog.
Han samler dem i sit net; fanger dem i sit garn.
Det glæder og fryder han sig over.
Han samler dem i sit net; fanger dem i sit garn.
Det glæder og fryder han sig over.
16 Derfor ofrer han til sit net og brænder røgelse for sine garn,
for ved dem får han sin rigelige del,
og hans mad er fed.
for ved dem får han sin rigelige del,
og hans mad er fed.
17 Men skal han derfor tømme sit net og altid slå folkeslag ihjel uden skånsel?
Henter interlinear…