Ezekiels Bog 37
1 HERRENS hånd var over mig, og HERREN førte mig i ånden ud og anbragte mig i en dal, og den var fuld af knogler.
2 Han førte mig forbi dem hele vejen rundt, og se, der lå overordentlig mange oven på jorden i dalen, og se, de var helt tørre.
3 Han sagde til mig: »Menneskesøn! Mon disse knogler kan blive levende?« Og jeg sagde: »Herre HERREN! Du ved det.«
4 Han sagde til mig: »Profetér om disse knogler og sig til dem: ›I tørre knogler, hør HERRENS ord!
5 Så siger Herren HERREN til disse knogler: Se, jeg vil lade livsånde komme i jer så I bliver levende.
6 Jeg lægger sener på jer og dækker jer med kød og trækker jer over med hud og giver livsånde i jer så I bliver levende; så skal I erkende at jeg er HERREN.‹«
7 Jeg profeterede som det var befalet mig, og der kom en lyd da jeg profeterede, og se, det blev en raslen, og knoglerne nærmede sig, den ene til den anden.
8 Jeg så, og se, der kom sener og kød på dem, og der trak sig hud henover, men der var ikke livsånde i dem.
9 Han sagde til mig: »Profetér om livsånden, profetér, menneskesøn! Sig til livsånden: Så siger Herren HERREN: Kom, du livsånde fra de fire verdenshjørner, og ånd på disse dræbte så de bliver levende.«
10 Jeg profeterede som han befalede mig, og livsånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres fødder, en vældig stor hær.
11 Han sagde til mig: »Menneskesøn! Disse knogler er hele Israels hus; og se, de siger: ›Vores knogler er udtørret og vores forhåbning borte, det er ude med os!‹
12 Profetér derfor og sig til dem: ›Dette siger Herren HERREN: Se, jeg åbner jeres grave og fører jer op af jeres grave, mit folk, og bringer jer til Israels land.
13 Og I skal vide at jeg er HERREN, når jeg åbner jeres grave, og når jeg fører jer op af jeres grave, mit folk!
14 Og jeg giver min Ånd i jer så I bliver levende, og jeg bosætter jer i jeres land, så skal I erkende at jeg HERREN, jeg har sagt det og gjort det, siger HERREN.‹«
Henter interlinear…