Spring til indhold

Jobs Bog 16

1 Da svarede Job:
2 »Jeg har hørt meget som dette.
I er alle elendige trøstere!*
3 Er det slut med ord som vind,*
eller hvad provokerer dig til at svare?
4 Også jeg kunne tale ligesom jer!
Hvis I° havde været i mit° sted,
ville jeg have valgt de mest udsøgte ord til jer,
og jeg ville have rystet på hovedet over jer*
5 Jeg ville have styrket* jer med mine ord.
og mine læbers udtryk for medfølelse ville have lindret.
6 Hvis jeg taler, bliver min smerte* ikke lettet,
og lader jeg være, hvordan går den da væk?
7 Men nu har han virkelig udmattet mig!
Du har udryddet hele min omgangskreds!*
8 og så greb du fat i mig. Det er blevet et vidne,
og min afmagring har rejst sig imod mig og vidner lige op i mit ansigt.
9 Hans vrede har sønderrevet mig, og han fortsatte med at angribe mig,
han skar tænder imod mig.*
Min fjende gennemborer mig nu med sine øjne.
10 De har spærret munden op mod mig,*
i foragt har de slået mig på kinden,
sammen ophidser de hinanden mod mig.
11 Gud udleverer mig til en uretfærdig
og kaster mig i hænderne på ugudelige.
12 Jeg var tryg, men så rystede han mig,
han greb fat i min nakke og knuste mig.
Han stillede mig op som sin skydeskive.*
13 Hans pile* kommer imod mig fra alle sider,
han gennemborer mine nyrer, og han er uden skånsel.
Han hælder min galde ud på jorden.
14 Han giver mig det ene åbne brud efter det andet,
han løber imod mig som en kriger.
15 Jeg har syet en sæk over min hud,
og jeg har lagt mig med al min styrke i støvet.
16 Mit ansigt blusser af gråd,
og over mine øjenlåg hviler dødsskyggen*
17 skønt der ingen vold er i mine hænder,
og min bøn er ren.*
18 ›Jord, dæk ikke mit blod til,
og lad der ikke være nogen plads til mit skrig om hjælp!‹
19 Også nu, se, i himlen er mit vidne,
mit hovedvidne er i det højeste!
20 Mine venner håner mig.
Mine øjne ser til Gud med tårer.
21 Han vil forsvare* en mand over for Gud,
og en menneskesøn over for sin ven.
22 For der går nogle få år,
og ad den sti, jeg ikke kan vende tilbage fra,* vil jeg da gå!