Spring til indhold

Jobs Bog 33

1 Men nu, lyt dog, Job, til min tale,
og alle mine ord skal du lægge øre til!
2 Se dog, jeg har åbnet min mund,
min tunge taler i min mund.
3 Mine ord kommer fra et oprigtigt hjerte,*
og de meddeler* ærligt kundskaben fra mine læber.*
4 Guds ånd°* har dannet mig,
og den Almægtiges åndedræt* giver mig livet.
5 Hvis du kan, giv mig svar,
fremlæg argumenterne direkte for mig,* træd du blot frem!
6 Ja, jeg er jo som din mund over for Gud,*
af ler er også jeg blevet klemt ud.
7 Se, en mægtig rædsel* for mig skal ikke forfærde* dig,
og jeg vil heller ikke lægge noget hårdt pres på dig.
8 Dog, du sagde i mit påhør,
og jeg hørte ordene tydeligt:
9 ›Jeg er ren,* uden overtrædelse,*
jeg er pletfri, og jeg har ingen skyld.*
10 Alligevel finder han anklagepunkter mod mig,
han regner mig for sin fjende.*
11 Han lægger mine fødder i blokken*
og vogter på alle mine stier.‹
12 Nej dette har du altså ikke ret i, vil jeg svare dig,
for Gud er større end et menneske.*
13 Hvorfor går du i rette med ham
fordi han ikke svarer på alle menneskets ord?*
14 For Gud taler på én måde,
og så på en anden, men man bemærker det ikke.*
15 I drømme, i et nattesyn,
når en dyb søvn falder over folk
mens de slumrer på sengen,*
16 da åbenbarer han et budskab for mennesker*
og forsegler* det med en advarsel* til dem
17 for at få et menneske til at holde op med en handling,
og han skærer hovmodet bort hos en mand.
18 Han skåner hans sjæl° for graven*
og hans liv for at ende for et kastespyd.*
19 Han tugtes* med smerter på sit leje
og en konstant pine i knoglerne,
20 så han i sit liv væmmes ved brød
og hans sjæl° ved lækker mad.
21 Hans kød sygner hen så det ikke kan ses,
og hans knogler stikker ud, før kunne de ikke ses.*
22 Hans sjæl nærmer sig graven*
og hans liv dem der bringer død.
23 Hvis der ved siden af ham er en engel,°*
en talsmand,* én ud af tusinde,
til at meddele et menneske hvad der er det rette for ham,
24 og han viser ham nåde og siger:
›Befri ham* fra at gå ned i graven!
Jeg har fundet en løsesum!‹*
25 Hans legeme bliver da stærkere end i ungdommen,
han får sin ungdoms dage tilbage.
26 Han beder* til Gud, og han er nådig mod ham.*
Han ser hans ansigt under fryderåb;
han giver mennesket sin retfærdighed igen.*
27 Han synger for menneskene, og han siger:
›Jeg har syndet og fordrejet det der var ret,
men han har ikke gengældt mig.
28 Han har løskøbt* min sjæl° fra at gå ned i graven,
og mit liv ser nu ind i lyset.‹
29 Ja, alt dette gør Gud
to, tre gange med en mand
30 for at føre hans sjæl° tilbage fra graven,
for at han skal blive lyst op af livets lys.
31 Lyt opmærksomt,* Job! Hør på mig!
Ti stille,* og jeg vil tale!
32 Hvis der findes ord, da svar mig!
Tal, for jeg har lyst til at give dig ret!
33 Hvis der intet er, så hør du på mig!
Ti stille, og jeg vil lære* dig visdom!«