Spring til indhold

Jobs Bog 34

1 Elihu fortsatte med at svare:
2 »Hør, I vise, mine ord!
I forstandige, læg øre til mig!
3 For øret prøver* ordene,
som ganen smager for at spise.
4 Lad os prøve for os selv hvad der er ret,
lad os indbyrdes erkende hvad der er godt!
5 For Job sagde: ›Jeg er retfærdig,*
men Gud har fjernet min ret.*
6 Skal jeg lyve om min ret?
Mit uhelbredelige sår skyldes ikke overtrædelse!‹*
7 Hvem er en mand som Job?
Han drikker hån som vand,*
8 og han rejser i selskab med dem der begår uret.*
Men er det for at vandre sammen med ugudelige folk?
9 For han sagde: ›Det gavner ikke en mand
når han finder behag hos Gud.‹*
10 Derfor, I mænd som har forstand,° hør på mig!
Det være langt fra Gud at handle i ugudelighed
og fra den Almægtige at gøre uret,
11 men han gengælder* mennesket efter dets gerning
og lader enhver få efter sin egen sti.
12 Nej, sandelig,* Gud handler ikke uretfærdigt,*
og den Almægtige bøjer ikke retten.*
13 Hvem har indsat ham over jorden,
og hvem har overladt hele verden til ham?
14 Hvis han i sit hjerte ville beslutte sig for det
og ville tage sin ånd° og sit åndedræt tilbage til sig,*
15 da ville alt kød* på samme tid udånde,
og mennesket ville vende tilbage til støv.
16 Hvis du har indsigt, så hør dette,
læg dog øre til budskabet i min tale!
17 Kan en der hader ret,* virkelig styre?
Og vil du dømme den Retfærdige, den Mægtige, skyldig?
18 Vil man sige til en konge: ›Du gudløse tåbe!‹*
›Din forbryder!‹ til fyrster?
19 Men det er jo ham som ikke tager parti for ledere*
og ikke sætter den fornemme over den ringe,*
for de er alle hans hænders værk.
20 På et øjeblik dør de, og midt om natten rystes et folk,
og de forgår; den magtfulde* bliver fjernet,
ikke ved menneskehånd.
21 For hans øjne er over menneskets veje,
og han ser alle dets skridt.*
22 Der er intet mørke* og ingen dødsskygge*
til at skjule sig i dér for dem som begår uret.*
23 For han fastsætter ikke et tidspunkt for et menneske
til at skulle møde Gud i retten.
24 Han slår de magtfulde ned uden efterforskning,
og han sætter andre i deres sted.
25 Fordi han kender deres handlinger,
styrter han dem om natten, og de bliver knust.*
26 Som forbrydere straffer han dem
på et sted hvor alle kan se dem,
27 fordi de vendte sig væk fra at følge ham.
De havde ingen forståelse for* alle hans veje,
28 at bringe den ringes* skrig* ind for ham
så han kunne lytte til de elendiges* skrig.
29 Forholder han sig i ro, hvem vil dømme ham skyldig?
Skjuler han sit ansigt,* hvem kan da iagttage ham?*
Han er over både et folk og over et enkelt menneske,
30 så at ikke et gudløst* menneske bliver konge, så der ikke er fælder for folket.*
31 Men sigtil Gud:
›Jeg har fået nok, jeg vil ikke handle ondt.*
32 I det jeg ikke selv kan se,*
undervis du mig!
Hvis jeg har gjort uret, vil jeg ikke gøre det mere.‹
33 Er det på dine vilkår at han skal gengælde det,* fordi du afviser?*
For du skal selv vælge, ikke jeg,
og hvad du har erkendt, fortæl det!
34 Mænd med forstand° vil sige til mig,
selv en vís mand, der hører på mig:
35 ›Job taler ikke med kundskab,*
og hans ord er uden indsigt.*
36 Åh, Job bliver prøvet* til det yderste
på grund af sine svar, ligesom mænd fulde af ondskab!
37 For han øger sin synd med overtrædelse,*
i vores midte klapper han i hænderne
og siger rigtig mange ord til Gud‹«