Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.
Nahums Bog 2
Han forkynder fred!
Juda, hold dine fester, indfri dine løfter,
for en ondskabens mand skal ikke længere forbryde sig mod dig;
han er fuldstændig udryddet.
Bevogt fæstningen!
Spejd ud over vejen!
Bind op om lænderne!
Saml al din kraft!
for vandaler har vandaliseret dem og ødelagt deres vinstokke.
de stærke mænd er klædt i skarlagen,
stridsvognene funkler af stål på den dag han ruster til krig,
spyddene svinges.
de styrter af sted på de åbne pladser.
De er som fakler at se til; de løber som lynet.
de snubler under deres gang,
de haster hen til muren,
skjoldtaget bliver rejst.
og paladset smelter.
Hun føres i eksil.
Hun føres væk, og hendes slavepiger sukker som duer,
de slår sig for brystet.
men de flygter.
»Stands! Stands!«
Men ingen vender om.
Der er ingen ende på skattene,
en herlighed af alle mulige kostbare ting.
et bange hjerte og rysten i knæene;
alle lænder vrider sig!
Alles ansigter har skiftet farve.
Hvor løven og løvinden færdedes, og løveungen, uden at nogen skræmte den?
»og jeg vil brænde dine vogne så de går op i røg;
sværd skal fortære dine unge løver.
Jeg vil udrydde dit sønderrevne bytte fra jorden,
og dine budbringeres stemmer skal ikke længere høres.«