Spring til indhold

Ruts Bog 1

1 På den tid da frihedsheltene styrede samfundet, blev der hungersnød i landet. En mand fra Betlehem i Juda rejste derfor til Moabs land for at slå sig ned der sammen med sin hustru og deres to sønner.
2 Manden hed Elimelek, hans hustru No’omi, og de to sønner hed Maklon og Kiljon. De var fra Efrat ved Betlehem i Juda, og de kom til Moab og blev der.
3 Elimelek, No’omis mand, døde, og hun sad tilbage med sine to sønner.
4 De giftede sig med moabitiske kvinder, den ene hed Orpa, og den anden hed Ruth. De boede der i omkring ti år.
5 Så døde også både Maklon og Kiljon. Kvinden havde nu mistet begge sine sønner og sin mand.
6 Da besluttede hun og hendes svigerdøtre sig for at vende tilbage fra Moabs land. For i Moab havde hun hørt at HERREN havde besøgt sit folk og givet dem brød
7 Hun tog af sted derfra, og begge hendes svigerdøtre fulgte med hende på vejen tilbage til Judas land.
8 Da sagde No’omi til sine to svigerdøtre: »Gå I hjem, hver til jeres mors hus. Må HERREN være trofast° mod jer, ligesom I har været det mod de afdøde og mod mig!
9 Må HERREN lade jer finde hvile hver i sin mands hus!« Hun kyssede dem, og de græd højlydt.
10 De sagde til hende: »Vi vil følges med dig til dit folk.«
11 Men No’omi sagde: »Gå tilbage, mine døtre! Hvorfor skulle I tage med mig? Mon der fra min livmoder kan komme flere sønner som kunne blive jeres mænd?
12 Gå tilbage, mine døtre! Gå, for jeg er for gammel til at få en mand. Selv hvis jeg sagde: Der er endnu håb for mig, ja, selv hvis jeg havde en mand i nat og endnu fødte sønner,
13 skulle I så vente på dem til de blev voksne? Skulle I holde jer tilbage og ikke få mænd? Nej, mine døtre! Det er mere trist for mig end for jer at HERRENS hånd greb ud efter mig.«
14 Da brød de ud i endnu voldsommere gråd, og Orpa kyssede sin svigermor farvel, men Ruth klyngede sig til hende.
15 Da sagde hun: »Se der, din svigerinde er vendt tilbage til sit folk og til sin gud. Vend du også tilbage sammen med din svigerinde!«
16 Men Ruth sagde: »Lad være med at tvinge mig til at forlade dig for at vende tilbage uden dig, for hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du overnatter, der vil jeg overnatte. Dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud.
17 Hvor du dør, der vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Må HERREN handle med mig sådan og føje mere til hvis andet end døden skal skille os ad!«
18 Da hun så at hun var fast besluttet på at gå med hende, holdt hun op med at tale hende fra det.
19 De gik så begge til Betlehem. Da de ankom til Betlehem, blev der opstandelse i hele byen, og de sagde: »Er det ikke No’omi?«
20 Hun sagde til dem: »Kald mig ikke No’omi. Kald mig Mara, for den Almægtige har gjort det bittert for mig.
21 Jeg drog af sted med fulde hænder, men HERREN har ført mig hjem med tomme hænder. Hvorfor skulle I kalde mig No’omi, når HERREN har vidnet imod mig, og den Almægtige har behandlet mig dårligt?«
22 Sådan vendte No’omi tilbage, og Ruth, hendes moabitiske svigerdatter, var sammen med hende da hun vendte tilbage fra Moab. De ankom til Betlehem ved begyndelsen af byghøsten.