Spring til indhold

Salmernes Bog 119

1 Salige er de hvis færd er udadlelig,
de som vandrer efter HERRENS lov.°
2 Salige er de som overholder hans vedtægter,
de søger ham af udelt hjerte.
3 De har heller ikke begået uretfærdighed,
de har vandret på hans veje.
4 Du har givet dine forordninger,
for at de nøje skulle holdes.
5 Gid mine veje må være faste
til at holde dine lovbud.
6 Da skal jeg ikke blive til skamme
når jeg ser hen til alle dine befalinger.
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt hjerte
når jeg lærer dine retfærdige bestemmelser at kende.
8 Jeg vil holde dine lovbud,
forlad mig ikke fuldstændig.
9 Hvordan skal en ung holde sin sti ren?
Ved at han retter sig efter dit ord.
10 Af hele mit hjerte har jeg søgt dig,
lad mig ikke fare vild fra dine befalinger!
11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte,
for at jeg ikke skal synde imod dig.
12 Lovet være du, HERRE!
lær mig dine lovbud!
13 Med mine læber forkynder jeg
alle din munds bestemmelser.
14 Jeg glæder mig ved dine vedtægters vej
som over al mulig rigdom.
15 Jeg vil fordybe mig i dine forordninger
og give agt på dine stier.
16 Jeg vil glæde mig ved dine lovbud,
jeg vil ikke glemme dit ord.
17 Gennemfør alt godt imod din tjener så jeg må leve,
så vil jeg holde dit ord.
18 Åbn mine øjne så jeg kan iagttage
underne ud fra din lov.
19 Jeg er fremmed på jorden,
skjul ikke dine befalinger for mig!
20 Min sjæl hentæres af længsel
efter dine bestemmelser til enhver tid.
21 Du truer overmodige, forbandede,
som forvilder sig bort fra dine befalinger.
22 Vælt hån og foragt bort fra mig,
for jeg overholder dine vedtægter.
23 Selv når højtstående embedsmænd sætter sig ned og rådslår imod mig,
grunder din tjener over dine lovbud.
24 Også dine vedtægter er min glæde,
de er mine rådgivere.
25 Min sjæl klæber ved støvet,
giv mig liv efter dit ord!
26 Jeg har fortalt om mine veje, og du svarede mig,
lær mig dine lovbud!
27 Lad mig forstå dine forordningers vej
så jeg kan grunde over dine undere.
28 Min sjæl opløses i mig af bekymring,
rejs mig op efter dit ord!
29 Hold løgnens vej borte fra mig,
og giv mig i nåde din lov!
30 Jeg har valgt trofastheds vej,
jeg har stillet dine bestemmelser foran mig.
31 Jeg har holdt fast ved dine vedtægter,
HERREN, gør mig ikke til skamme!
32 Jeg vil løbe ad dine befalingers vej,
for du giver mit hjerte at ånde frit.
33 Lær mig, HERRE, dine lovbuds vej,
så vil jeg overholde den indtil enden.
34 Giv mig indsigt så jeg kan overholde din lov
og holde den af helt hjerte.
35 Led mig ad dine befalingers sti,
for den holder jeg af.
36 Bøj mit hjerte til dine vedtægter
og ikke til uretmæssig vinding.
37 Vend mine øjne bort så de ikke ser efter tomhed,
giv mig liv på dine veje!
38 Opfyld for din tjener dit ord,
som skal fremme frygt for dig.
39 Vend min vanære, som jeg frygtede for, bort,
for dine bestemmelser er gode.
40 Se, jeg har længtes efter dine forordninger,
giv mig liv i din retfærdighed!
41 Lad din nåde,° HERRE, komme over mig,
din frelse, efter dit ord,
42 så jeg kan svare den som forhåner mig, et ord,
for jeg har stolet på dit ord.
43 Og tag ikke sandheds ord fuldstændig ud af min mund,
for jeg har sat mit håb til dine bestemmelser.
44 Og jeg vil bestandigt holde din lov,
evigt og altid.
45 Og lad mig vandre i åbent land,
for jeg har søgt råd i dine forordninger.
46 Og jeg vil tale om dine vedtægter foran konger,
og jeg skal ikke blive til skamme.
47 Og jeg vil glæde mig over dine befalinger
som jeg elsker.
48 Og jeg vil løfte mine hænder til dine befalinger
som jeg elsker, og jeg vil grunde over dine lovbud.
49 Husk ordet til din tjener,
som du lader mig håbe på.
50 Dette er min trøst i min elendighed,
at dit ord giver mig liv.
51 De overmodige har spottet mig uden ophør,
jeg veg ikke fra din lov.
52 Jeg har husket dine bestemmelser fra gammel tid,
og jeg blev trøstet, HERRE.
53 En glødende harme har grebet mig over de ugudelige
som forlader din lov.
54 Dine lovbud har været mine sange
i huset hvor jeg var fremmed.
55 Om natten har jeg husket på dit navn, HERRE,
og jeg har holdt din lov.
56 Dette gjaldt mig:
At jeg har overholdt dine forordninger.
57 HERREN er min andel,
jeg har lovet at holde dine ord.
58 Jeg tryglede for dit ansigt af hele mit hjerte:
»Vær mig nådig efter dit ord!«
59 Jeg har overvejet mine veje,
og jeg vil atter vende mine fødder til dine vedtægter.
60 Jeg hastede og tøvede ikke
med at holde dine befalinger.
61 De ugudeliges bånd omspændte mig,
din lov glemte jeg ikke.
62 Ved midnat står jeg op for at takke dig
for retfærdigheden i dine vedtægter.
63 Jeg er ven med alle dem som frygter dig,
og med dem som holder dine forordninger.
64 Din nåde, HERRE, fylder jorden,
lær mig dine lovbud!
65 Du har handlet godt mod din tjener,
HERRE, efter dit ord.
66 Lær mig god dømmekraft og kundskab,
for jeg stoler på dine befalinger.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild,
men nu har jeg holdt dit ord.
68 Du er god og gør godt,
lær mig dine lovbud!
69 De overmodige har opdigtet løgn imod mig,
jeg vil overholde dine forordninger af hele mit hjerte.
70 Deres hjerte er følelsesløst som fedt,
jeg har glædet mig ved din lov.
71 Det var godt for mig at jeg blev ydmyget
så jeg kunne lære dine lovbud.
72 Din munds lov er bedre for mig
end tusind klumper guld og sølv.
73 Dine hænder har skabt mig og formet mig,
giv mig indsigt så jeg kan lære dine befalinger.
74 De som frygter dig, skal se mig og glæde sig,
for jeg har sat mit håb til dit ord.
75 Jeg ved, HERRE, at dine bestemmelser er retfærdige,
og at du af trofasthed ydmygede mig.
76 Lad dog din nåde tjene til at trøste mig
efter dit ord til din tjener.
77 Lad din barmhjertighed komme til mig så jeg må leve,
for din lov er min glæde.
78 De overmodige skal blive til skamme, for med løgn har de forurettet mig,
jeg vil grunde over dine forordninger.
79 Må de som frygter dig, vende tilbage til mig,
og de som kender dine vedtægter.
80 Gid mit hjerte må være fuldkomment efter dine lovbud
for at jeg ikke skal blive til skamme.
81 Min sjæl er udmattet af venten efter din frelse,
jeg har sat mit håb til dit ord.
82 Mine øjne er udmattede af at vente på dit ord
idet jeg sagde: »Hvornår vil du trøste mig?«
83 Var jeg end som en lædersæk i røg,
så glemte jeg ikke dine lovbud.
84 Hvor mange er din tjeners dage?
Hvornår vil du holde dom over dem som forfølger mig?
85 De overmodige har gravet grave for mig,
de som ikke lever efter din lov.
86 Alle dine befalinger er pålidelige,
med løgn forfølger de mig; hjælp mig!
87 De havde nær udryddet mig fra jorden,
men jeg forlod ikke dine forordninger.
88 Giv mig liv efter din nåde°,
så vil jeg holde din munds vedtægt.
89 I evighed, HERRE,
står dit ord fast i himlen.
90 I slægt efter slægt varer din trofasthed.
Du grundfæstede jorden så den står fast.
91 Efter dine bestemmelser består de endnu i dag,
for de er alle dine tjenere.
92 Hvis ikke din lov havde været min glæde,
var jeg gået til grunde i min elendighed.
93 Jeg vil i evighed ikke glemme dine forordninger,
for ved dem har du givet mig liv.
94 Din er jeg, frels mig,
for jeg har søgt råd i dine forordninger.
95 De ugudelige lurede på mig for at tilintetgøre mig,
jeg vil give agt på dine vedtægter.
96 For al fuldkommenhed har jeg set en ende på,
din befaling strækker sig meget vidt.
97 Hvor jeg elsker din lov!
Hele dagen er den i min tanke.
98 Din befaling gør mig visere end mine fjender,
for den er for evigt hos mig.
99 Jeg har fået mere indsigt end alle mine lærere,
for dine vedtægter er i min tanke.
100 Jeg er blevet forstandigere end de gamle,
for jeg har overholdt dine forordninger.
101 Jeg har holdt mine fødder tilbage fra enhver ond sti
for at jeg kan holde dit ord.
102 Jeg afveg ikke fra dine bestemmelser,
for du har undervist mig.
103 Hvor var dit ord sødt for min gane,
mere end honning for min mund.
104 Jeg er blevet forstandig af dine forordninger,
derfor har jeg hadet enhver løgnens sti.
105 Dit ord er en lygte for min fod
og et lys på min sti.
106 Jeg har svoret, og jeg vil opfylde det:
At overholde dine retfærdige bestemmelser.
107 Jeg er blevet dybt nedbøjet,
HERRE, giv mig liv efter dit ord.
108 Lad min munds frivilligofre behage dig, HERRE,
og lær mig dine bestemmelser.
109 Jeg holder altid mit liv i min hånd,
men jeg har ikke glemt din lov.
110 De ugudelige lagde fælde for mig,
men jeg forvildede mig ikke bort fra dine forordninger.
111 Jeg fik dine vedtægter til ejendom for evigt,
ja, de er mit hjertes glæde.
112 Jeg har vendt mit hjerte til at handle efter dine lovbud.
Lønnen er for evigt.
113 De vægelsindede hader jeg,
men din lov elsker jegt.
114 Du er mit skjul og mit skjold,
jeg har sat mit håb til dit ord.
115 Vig fra mig, I der handler ondt,
og jeg vil overholde min Guds befalinger.
116 Støt mig efter dit ord så jeg må leve,
og lad mig ikke blive til skamme på grund af mit håb!
117 Styrk mig så jeg bliver frelst,
så vil jeg altid se hen til dine lovbud.
118 Du har forkastet alle dem som farer vild fra dine lovbud,
for deres svig er falskhed.
119 Du skaffede alle jordens ugudelige bort som slagger,
derfor har jeg elsket dine vedtægter.
120 Af rædsel for dig gyser jeg,
og jeg er bange for dine bestemmelser.
121 Jeg har øvet ret og retfærdighed,
overlad mig ikke til mine undertrykkere!
122 Stå inde for din tjener til det gode,
lad ikke hovmodige øve vold imod mig.
123 Mine øjne er udmattede af venten på din frelse
og på dit retfærdige ord.
124 Gør med din tjener efter din nåde,°
og lær mig dine lovbud!
125 Jeg er din tjener; giv mig indsigt
så jeg kan lære dine vedtægter at kende.
126 Det er tid for HERREN at handle,
de har brudt din lov.
127 Derfor har jeg elsket dine befalinger
mere end guld og mere end det reneste guld.
128 Derfor følger jeg nøje alle forordninger i alt,
jeg har hadet enhver løgnens sti.
129 Dine vedtægter er underfulde,
derfor overholder min sjæl dem.
130 Dine ords åbenbaring spreder lys,
det giver uerfarne indsigt.
131 Jeg spærrede min mund op og tørstede,
for jeg længtes efter dine befalinger.
132 Vend dig til mig, og vær mig nådig
som du har for skik over for dem, der elsker dit navn.
133 Gør mine skridt faste ved dit ord,
og lad ingen uret herske over mig!
134 Befri mig fra menneskers undertrykkelse,
så vil jeg overholde dine forordninger.
135 Lad dit ansigt lyse over din tjener,
og lær mig dine lovbud!
136 Der flød vandstrømme ned fra mine øjne
fordi de ikke holdt din lov.
137 Du er retfærdig, HERRE,
og dine bestemmelser er retskafne.
138 Du har påbudt dine vedtægter i retfærdighed
og i stor trofasthed.
139 Min iver har tilintetgjort mig,
for mine modstandere har glemt dine ord.
140 Dit ord er gennemrenset,
og din tjener har elsket det.
141 Jeg er ringe og foragtet,
men jeg har ikke glemt dine forordninger.
142 Din retfærdighed er retfærdig i evighed,
og din lov er sandhed.
143 Nød og trængsel har ramt mig,
dine befalinger er min glæde.
144 Dine vedtægter er retfærdighed i evighed,
giv mig indsigt så jeg kan leve.
145 Jeg har råbt af hele mit hjerte; svar mig, HERRE!
Jeg vil overholde dine lovbud.
146 Jeg har råbt til dig, frels mig,
så vil jeg holde fast ved dine vedtægter.
147 Før daggryet råbte jeg om hjælp,
jeg håbede på dit ord.
148 Før nattevagterne var mine øjne åbne
for at grunde på dit ord.
149 Hør mit råb i overensstemmelse med din nåde,
HERRE, hold mig i live i overensstemmelse med din bestemmelse.
150 De som jager efter skændselsgerning, nærmede sig,
de var langt borte fra din lov.
151 Nær er du, HERRE,
og alle dine befalinger er sandhed.
152 Jeg har for længst vidst fra dine vedtægter
at du har grundfæstet dem for evigt.
153 Se min elendighed, og red mig,
for din lov har jeg ikke glemt.
154 Før min sag, og befri mig,
giv mig liv efter dit ord.
155 Frelsen er fjernt fra de ugudelige,
for de har ikke søgt efter dine lovbud.
156 Overordentlig stor er din barmhjertighed, HERRE,
hold mig i live i overensstemmelse med dine bestemmelser!
157 Mine forfølgere og modstandere er mange,
jeg veg ikke fra dine vedtægter.
158 Jeg har set troløse og må væmmes,
for de har ikke holdt dit ord.
159 Se hvor jeg elsker dine forordninger,
HERREN, giv mig liv i overensstemmelse med din nåde.°
160 Summen af dit ord er sandhed,
og evig er hver af dine retfærdigheds bestemmelser.
161 Højtstående embedsmænd forfulgte mig uden grund,
men mit hjerte skælvede for dine ord.
162 Jeg glæder mig over dit ord
som en der finder et stort bytte.
163 Jeg hader og afskyer løgn,
din lov elsker jeg.
164 Syv gange om dagen lovpriser jeg dig
for dine retfærdige bestemmelser.
165 Der er stor fred for dem som elsker din lov,
og der er ikke noget der får dem til at snuble.
166 Jeg håber på din frelse, HERRE,
og jeg udfører dine befalinger.
167 Min sjæl holder dine vedtægter,
og jeg elsker dem højt.
168 Jeg holder dine forordninger og dine vedtægter,
for alle mine veje er åbenbare for dig.
169 Gid mit råb må komme frem til dit ansigt, HERRE,
giv mig indsigt efter dit ord!
170 Gid min tryglen må komme frem til dit ansigt,
red mig efter dit ord!
171 Mine læber skal strømme over med lovsang,
for du lærer mig dine lovbud.
172 Min tunge skal synge om dit ord,
for alle dine befalinger er retfærdighed.
173 Gid din hånd må være mig til hjælp,
for jeg har valgt dine forordninger.
174 Jeg har længtes efter din frelse, HERRE,
og din lov er min glæde.
175 Gid min sjæl må leve og lovprise dig,
og gid dine bestemmelser må hjælpe mig!
176 Jeg har flakket om som et fortabt får,
søg efter din tjener,
for dine befalinger har jeg ikke glemt.