χαρακτήρ
Engelsk reproduction
I NT 1 gang i Nestle 1904
Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament
χαρακτήρ, -ῆρος, ὁ
(χαράσσω, to engrave), [in LXX: 3 Mos 13,28 (צָרֶבֶת), 2Ma 4,10, 4Ma 15,4 א R * ;]
1. a tool for graving.
2. a stamp or impress: as on a coin or seal; metaphorically, χ. τ. ὑποστάσεως, Hebr 1,3,†
Forekomster pr. bog
Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.