Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.
2. Krønikebog 3
Kapitlet er endnu ikke oversat i Den frie bibel. Her vises den autoriserede danske oversættelse fra 1931.
1Derpå tog Salomo fat på at bygge HERRENS Hus i Jerusalem på Morija Bjerg, hvor HERREN havde ladet sig til Syne for hans Fader David, på det Sted, David havde beredt, på Jebusitten Ornans Tærskeplads.
2Han tog fat på Byggearbejdet i den anden Måned i sit fjerde Regeringsår.
3Målene på Grunden, som Salomo lagde ved Opførelsen af Guds Hus, var følgende: Længden var tresindstyve Alen efter gammelt Mål, Bredden tyve.
4Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende til Templets Bredde, og tyve Alen høj; og han overtrak den indvendig med purt Guld.
5Den store Hal dækkede han med Cyprestræ og overtrak den desuden med ægte Guld og prydede den med Palmer og Kranse.
6Han smykkede Hallen med Ædelsten; og Guldet var Parvajimguld;
7han overtrak Templet, Bjælkerne, Dørtærsklerne, Væggene og Dørfløjene med Guld og lod indgravere Keruber på Væggene.
8Han byggede fremdeles det Allerhelligste; dets Længde på tværs af Templet var tyve Alen, dets Bredde tyve; og han overtrak det med ægte Guld til en Vægt af 600 Talenter.
9Naglerne havde en Vægt af halvtredsindstyve Guldsekel; og Rummene på Taget overtrak han med Guld.
10I det Allerhelligste satte han to Keruber i Billedskærerarbejde, og han overtrak dem med Guld.
11Kerubernes Vinger målte tilsammen tyve Alen i Længden; den enes ene Vinge, fem Alen lang, rørte Hallens ene Væg, medens den anden, fem Alen lang, rørte den andens Vinge;
12og den anden Kerubs ene Vinge, fem Alen lang, rørte Hallens modsatte Væg, medens den anden, fem Alen lang, nåede til den første Kerubs Vinge.
13Disse Kerubers Vinger målte i deres fulde Udstrækning tyve Alen og de stod oprejst med Ansigtet indad.
14Tillige lavede han Forhænget af violet og rødt Purpur, karmoisinfarvet Stof og fint Linned og prydede det med Keruber.
15Foran Templet lavede han to Søjler. De var fem og tredive Alen høje, og Søjlehovedet oven på dem var fem Alen.
16Så lavede han Kranse som en Halskæde og anbragte dem øverst på Søjlerne, og fremdeles lavede han 100 Granatæbler og satte dem på Kransene.
17Disse Søjler rejste han foran Helligdommen, en til højre og en til venstre: den højre kaldte han Jakin, den venstre Boaz.
Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.
Krydsreferencer
Henter…
Ingen krydsreferencer for denne tekst.
Bibeltekster
Ressourcer der refererer hertil
Personer
Henter personer…
Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.
Steder i kapitlet
Indlæser steder …
Ingen kendte steder i dette kapitel.
Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.
Billeder
Soeger billeder …
Ingen billeder til dette kapitel.
Vi bruger cookies til Google Analytics, så vi kan se hvordan siden bliver brugt.
Tekstens opbygning
Data: BiblIndex – indeks over bibelcitater i den tidlige kristne litteratur (Sources Chrétiennes / HiSoMA, CNRS). Henvisningerne angiver side og linje i den udgave, BiblIndex bruger.
Data: Sefaria. Koblingerne kommer fra Sefaria-Export. Teksterne er engelske oversættelser hentet fra Sefaria, og de vises kun, når licensen tillader det (public domain, CC0, CC-BY eller CC-BY-SA). Licensen står ved hvert tekststykke.