Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.
2. Samuelsbog 4
Kapitlet er endnu ikke oversat i Den frie bibel. Her vises den autoriserede danske oversættelse fra 1931.
1Da Isjbosjet, Sauls Søn, hørte, at Abner var død i Hebron, tabte han Modet, og hele Israel grebes af Skræk.
2Nu havde Isjbosjet, Sauls Søn, to Mænd, der var Førere for Strejfskarer, den ene hed Ba'ana, den anden Rekab, Sønner af Benjaminitten Rimmon fra Be'erot; thi også Be'erot regnes til Benjamin;
3dog var Be'erotitterne* flygtet til Gittajim, hvor de bor som fremmede den Dag i Dag. { [*de tidligere kana'anæiske Beboere.] }
4Sauls Søn Jonatan havde en Søn, der var lam i Fødderne; han var fem År gammel, da Efterretningen om Saul og Jonatan kom fra Jizre'el, og hans Fostermoder tog ham og flygtede; men under hendes skyndsomme Flugt faldt han fra hende og blev lam; hans Navn var Mefibosjet*. { [*fordrejet Udtale for Meriba'al (jfr. 2 Sam. 2, 8.)] }
5Be'erotitten Rimmons Sønner Rekab og Ba'ana gav sig på Vej og kom ved Middagstide til Isjbosjets Hus, medens han sov til Middag;
6og da Dørvogtersken, som var ved at rense Hvede, var faldet i Søvn, slap Rekab og hans Broder Ba'ana forbi
7og trængte ind i Huset, hvor Isjbosjet lå på sit Leje i Soveværelset; og de slog ham ihjel og huggede Hovedet af ham; derpå tog de Hovedet og vandrede i Løbet at Natten gennem Arabalavningen
8og bragte Isjbosjets Hoved til David i Hebron, idet de sagde til Kongen: “Her er Hovedet af Isjbosjet, din Fjende Sauls Søn, han, som stod dig efter Livet; i Dag har HERREN givet min Herre Kongen Hævn over Saul og hans Afkom!”
9Da svarede David Be'erotitten Rimmons Sønner Rekab og hans Broder Ba'ana: “Så sandt HERREN lever, som har udfriet mig af al Trængsel:
10Den, som bragte mig Efterretning om Sauls Død, i den Tro at han bragte et Glædesbud, ham greb jeg og lod dræbe i Ziklag for at give ham Løn for hans Glædesbud;
11hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, når gudløse Mænd har myrdet en retfærdig Mand på hans Leje i hans eget Hus, kræve hans Blod af eder og udrydde eder af Jorden!”
12Derpå bød David sine Folk dræbe dem, og de huggede Hænder og Fødder af dem og hængte dem op ved Dammen i Hebron; men Isjbosjets Hoved tog de og jordede i Abners Grav i Hebron.
Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.
Krydsreferencer
Henter…
Ingen krydsreferencer for denne tekst.
Bibeltekster
Ressourcer der refererer hertil
Personer
Henter personer…
Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.
Steder i kapitlet
Indlæser steder …
Ingen kendte steder i dette kapitel.
Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.
Billeder
Soeger billeder …
Ingen billeder til dette kapitel.
Vi bruger cookies til Google Analytics, så vi kan se hvordan siden bliver brugt.
Tekstens opbygning
Data: BiblIndex – indeks over bibelcitater i den tidlige kristne litteratur (Sources Chrétiennes / HiSoMA, CNRS). Henvisningerne angiver side og linje i den udgave, BiblIndex bruger.
Data: Sefaria. Koblingerne kommer fra Sefaria-Export. Teksterne er engelske oversættelser hentet fra Sefaria, og de vises kun, når licensen tillader det (public domain, CC0, CC-BY eller CC-BY-SA). Licensen står ved hvert tekststykke.