Kvindens afkom
OpfyldtProfeti1 Mos 3,15Gud, i dommen over slangen
Kvindens afkom skal knuse slangens hoved, selv om han selv bliver ramt — læst fra tidligste tid som det første evangeliske løfte (protoevangeliet).
Det Nye Testamente læser Kristi død og opstandelse som sejren, der knuser slangen.
Velsignelse til alle folk gennem Abrahams afkom
OpfyldtProfeti1 Mos 12,3; 22,18Gud, til Abraham
I Abraham og hans afkom skal alle jordens slægter velsignes.
Paulus identificerer det ene 'afkom' med Kristus; evangeliet til folkene er velsignelsen.
Fire hundrede år i et fremmed land
OpfyldtProfeti1 Mos 15,13-16Gud, i paktssynet til Abram
Abrams efterkommere skal være fremmede og slaver i et land, der ikke er deres, i fire hundrede år, derefter drage ud med stor rigdom og vende tilbage i fjerde slægtled.
Fortællingen om udvandringen fremstiller befrielsen og plyndringen af Egypten som dette løfte holdt.
En evig trone for Davids hus
OpfyldtProfeti2 Sam 7,12-16Profeten Natan
Gud vil lade en af Davids efterkommere træde frem, grundfæste hans kongerige og lade hans trone bestå for evigt.
Den nære horisont: Salomo bygger huset.
Det Nye Testamente forkynder Jesus, Davids søn, indsat på tronen for evigt.
Immanuel-tegnet
DebatteretProfetiEs 7,14Esajas, til kong Akaz
Jomfruen (hebr. almah, 'ung kvinde') skal blive gravid og føde en søn, der skal kaldes Immanuel — 'Gud med os'.
Matthæus citerer det græske (Septuagintas) parthenos om jomfrufødslen. Forskningens syn: Mange mener, at der var en nær opfyldelse på Esajas' egen tid, mens Matthæus hævder en fyldigere betydning.
Herskeren fra Betlehem
OpfyldtProfetiMika 5,1Mika fra Moresjet
Fra Betlehem-Efrata, den mindste blandt Judas slægter, skal der komme en hersker, hvis udspring er fra fortiden.
Ypperstepræsterne citerer stedet for Herodes, da de vise mænd spørger, hvor Kristus skal fødes.
Et stort lys i Galilæa
OpfyldtProfetiEs 8,23–9,1Esajas
Zebulons og Naftalis land, hedningernes Galilæa, som engang lå i mørke, skal se et stort lys.
Matthæus anvender orakelet på, at Jesus bosætter sig i Kapernaum og begynder sin virksomhed i Galilæa.
Røsten i ørkenen
OpfyldtProfetiEs 40,3; Mal 3,1; 3,23-24Esajas; og Malakias ('min budbringer')
En røst råber: ban vej for HERREN; budbringeren kommer forud for ham i Elias' ånd.
Alle fire evangelier identificerer Johannes Døber som røsten; Jesus kalder ham den Elias, der skulle komme.
Kongen kommer på et æsel
OpfyldtProfetiZak 9,9Zakarias
Zions konge kommer retfærdig og sejrrig, ydmyg og ridende på et æsel, på et æselføl.
Citeret ved indtoget i Jerusalem palmesøndag.
Tredive sølvpenge
OpfyldtProfetiZak 11,12-13Zakarias
Hyrdens løn — tredive sølvpenge — kastes hen til pottemageren i HERRENS hus.
Judas' forræderløn og pottemagerens mark; Matthæus' citat blander Zakarias med billeder fra Jeremias.
Den lidende tjener
DebatteretProfetiEs 52,13–53,12Esajas
Tjeneren bliver foragtet, gennemboret for vores overtrædelser, tavs over for dem, der klipper ham, regnet blandt overtrædere, begravet hos de rige — og dog skal han se afkom og gøre mange retfærdige.
Det skriftsted, Filip udlægger for den etiopiske hofmand, idet han med udgangspunkt i det forkynder evangeliet om Jesus. Jødisk fortolkning har historisk læst tjeneren kollektivt om Israel — en levende faglig diskussion.
Salmen om den forladte
OpfyldtProfetiSl 22David, i en salme
'Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?' — hånet af tilskuerne, gennemboret på hænder og fødder, klæderne fordelt ved lodkastning; men salmen ender i lovprisning for folkene.
Jesus beder salmens første ord fra korset; evangelierne bemærker, at hans klæder blev fordelt.
Ikke overladt til graven
OpfyldtProfetiSl 16,8-11David, i en salme
'Du overlader mig ikke til dødsriget, du lader ikke din hellige se forrådnelse.'
Peter ved pinsen og Paulus i Antiokia i Pisidien argumenterer for, at David døde og blev begravet — salmen taler om Kristi opstandelse.
Den nye pagt
OpfyldtProfetiJer 31,31-34Jeremias
Der kommer dage, da Gud vil slutte en ny pagt — loven skrevet i hjertet, synderne ikke længere husket.
'Dette bæger er den nye pagt i mit blod' — indstiftelsesordene tager Jeremias' løfte op.
Ånden udgydt over alt kød
OpfyldtProfetiJoel 3,1-5Joel
Siden vil Gud udgyde sin ånd over alt kød — sønner og døtre skal profetere — og enhver, der påkalder HERRENS navn, skal frelses.
'Dette er, hvad der er sagt gennem profeten Joel' — Peters pinseprædiken.
Halvfjerds år for Babylon
OpfyldtProfetiJer 25,11-12; 29,10Jeremias
Juda skal tjene Babylon i halvfjerds år; derefter skal Babylon straffes og de landflygtige føres hjem.
Kyros' dekret skulle opfylde HERRENS ord gennem Jeremias; Daniel tæller årene i bøn. Ca. 605–538 f.Kr. (fra første deportation til dekretet) eller 586–516 f.Kr. (fra tempel til tempel).
Kyros nævnt ved navn som genopretter
DebatteretProfetiEs 44,28–45,13Esajas
Gud kalder Kyros sin 'hyrde' og sin 'salvede', som skal underkue folkeslag og give befaling om, at Jerusalem og templet skal genopbygges.
Kyros' dekret fra 538 f.Kr. Forskningens syn: Den kritiske forskning daterer Es 40–55 til eksilet (så profetien nævner en samtidig), mens konservativ forskning fastholder en forudsigende profeti fra 700-tallet f.Kr. — her gengivet, som den står.
Josias nævnt ved navn ved alteret i Betel
OpfyldtProfeti1 Kong 13,1-3En unavngiven gudsmand fra Juda
Mod Jeroboams nye alter i Betel: En søn ved navn Josias, født i Davids hus, skal vanhellige dette alter — omkring tre hundrede år i forvejen.
Josias vanhelliger alteret i Betel under sin reform, i overensstemmelse med det HERRENS ord, som gudsmanden havde forkyndt.
Nordrigets fald
OpfyldtProfetiAm 5,27; 7,17; Hos 10,5-8; 14,1Amos og Hoseas
Israel skal i eksil på den anden side af Damaskus; Samarias kalv skal føres til Assyrien og hendes konge udryddes.
Samaria faldt til Assyrien i 722 f.Kr.; fortællingen minder udtrykkeligt om profeternes advarsler.
Sankerib skal ikke komme ind i byen
OpfyldtProfeti2 Kong 19,20-34; Es 37,33-35Esajas, til Hizkija
Assyrerkongen skal ikke komme ind i Jerusalem eller skyde en pil ind i den; han skal vende tilbage ad den vej, han kom.
Hæren rammes om natten, og Sankerib trækker sig tilbage og bliver senere myrdet i Nineve. Arkæologiske fund: Sankeribs prisme omtaler tribut, men ingen erobring af Jerusalem.
Jerusalem givet i Babylons hånd
OpfyldtProfetiJer 25,8-11; 32,28-29; Ez 24,1-14Jeremias (og Ezekiel blandt de landflygtige)
Fordi Juda ikke ville høre, skal Nebukadnesar indtage byen; den skal brændes og landet ligge øde.
Jerusalem faldt i 586 f.Kr. Arkæologiske fund: Den babyloniske krønike for 597 f.Kr.; brandlag og Lakish-brevene fra det sidste felttog.
Orakelet mod Tyrus
OpfyldtProfetiEz 26Ezekiel
Mange folk skal drage op mod Tyrus; hendes sten og tømmer skal kastes i havet, og hendes grund skrabes bar som en nøgen klippe.
Historisk opfyldelse: Nebukadnesar belejrede fastlandsbyen Tyrus i tretten år (Ezekiel nævner selv det beskedne bytte); Alexander den Store byggede i 332 f.Kr. en dæmning af fastlandsbyens ruiner og indtog øbyen — beskrevet af antikke historikere (Arrian, Curtius).
De fire riger
DebatteretProfetiDan 2,31-45; 7,1-27Daniel, der tyder Nebukadnesars drøm og sine egne syner
En række af fire riger — guld, sølv, bronze, jern — hvorefter himlens Gud opretter et rige, som aldrig skal gå til grunde.
Almindelig tolkning: Babylon → Medo-Persien → Grækenland → Rom, med Guds rige i Kristus. Forskningens syn: Den kritiske forskning læser synerne fra en makkabæisk synsvinkel i 100-tallet f.Kr. (Babylon–Medien–Persien–Grækenland); konservativ forskning fastholder en forudsigende profeti fra 500-tallet f.Kr.
De halvfjerds uger
DebatteretProfetiDan 9,24-27Englen Gabriel, til Daniel
Halvfjerds 'uger' er fastsat: fra ordet om at genopbygge Jerusalem til en salvet, soning for skyld og besluttede ødelæggelser.
Forskningens syn: Tolkningerne deler sig skarpt — messianske læsninger regner frem til Kristi virke og død; kritiske læsninger samler sig om krisen under Antiokus (167–164 f.Kr.); andre ser mønstre, der rækker videre. Opført som en profeti, hvis tolkning diskuteres, frem for at få tildelt én bestemt opfyldelse.
Ikke sten på sten
OpfyldtProfetiMatt 24,1-2; Luk 19,41-44; 21,5-6.20-24Jesus, på Oliebjerget
Om tempelbygningerne: Der skal ikke lades sten på sten tilbage; Jerusalem skal omringes af hære og nedtrampes.
Historisk opfyldelse: Titus' legioner ødelagde templet i år 70 e.Kr., detaljeret beskrevet af Josefus (Den jødiske krig, bog 6).
Før hanen galer
OpfyldtProfetiMatt 26,34; Joh 13,38Jesus, ved den sidste nadver
Før hanen galer, skal Peter fornægte Jesus tre gange.
Peter fornægter tre gange i ypperstepræstens gård og græder bitterligt.
Menneskesønnen oprejst på tredjedagen
OpfyldtProfetiMatt 16,21; 17,22-23; 20,18-19; Joh 2,19-22Jesus, gentagne gange til de tolv
Menneskesønnen skal lide, slås ihjel og oprejses på den tredje dag; 'bryd dette tempel ned, og på tre dage vil jeg rejse det igen.'
Englen ved graven: Han er opstået, som han sagde — disciplene husker hans ord.
Syndfloden varsles
OpfyldtProfeti1 Mos 6,13-21Gud, til Noa
Gud varsler, at alt kød skal ende, og pålægger Noa at bygge arken — 'en retfærdighedens forkynder' for sin samtid.
Syndfloden kommer som varslet; Noa og hans husstand bevares.
De skal se på ham, de har gennemboret
OpfyldtProfetiZak 12,10Zakarias
De skal se hen til mig, til ham, de har gennemboret, og klage over ham, som man klager over en eneste søn.
Johannes citerer det om spydstikket ved korset; Åbenbaringen udstrækker det til Kristi komme.
Fra Egypten kaldte jeg min søn
OpfyldtProfetiHos 11,1Hoseas
'Da Israel var ung, elskede jeg ham, fra Egypten kaldte jeg min søn' — sagt om udvandringen.
Matthæus læser Jesu hjemkomst fra Egypten som en gentagelse af Israels historie — en typologisk opfyldelse (et mønster) snarere end en simpel forudsigelse.
Ikke én af hans knogler knust
OpfyldtProfetiSl 34,21; 2 Mos 12,46David, i en salme; og påskeforskriften
Den retfærdiges knogler bevares — ikke én bliver knust; påskelammets knogler må ikke brydes.
Soldaterne knuser de andres ben, men finder Jesus allerede død — Johannes citerer både salmen og påskeforskriften og fremstiller Jesus som det sande lam.
Præst til evig tid efter Melkisedeks orden
OpfyldtProfetiSl 110,1-4David, i en salme
'HERREN sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd'; 'du er præst til evig tid på Melkisedeks vis.'
Den salme, der citeres oftest i Det Nye Testamente: Jesus stiller farisæerne et spørgsmål ud fra den; Hebræerbrevet bygger sin præstedomsargumentation på Melkisedek.