Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.
Hebræerbrevet 5
1For enhver ypperstepræst som tages blandt mennesker, indsættes på vegne af mennesker i relation til Gud for at frembære gaver og ofre for deres synder.
2Han kan handle mildt med de uvidende og vildledte fordi han også selv er iklædt svaghed,
3og på grund af den skylder han at frembære offer for synd både for folket og for sig selv.
4Ingen tager den ære på sig, men kaldes af Gud, ligesom også Aron.
5Således har heller ikke Kristus ophøjet sig selv til at blive ypperstepræst, men Gud har sagt til ham:
»Du er min søn, jeg har født dig i dag,«
6ligesom han også siger et andet sted:
»Du er ypperstepræst til evig tid efter Melkisedeks orden.«
7Mens han levede, frembar han med stærke råb og tårer bønner og bønfaldelser til ham som kunne frelse ham fra døden, og han blev hørt på grund af sin ærefrygt.
8Skønt han var søn, lærte han lydighed af det, han led,
9og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem der adlyder ham,
10og han blev udpeget af Gud til ypperstepræst efter Melkisedeks orden.
11Vi har meget at sige om det, men det er vanskeligt at forklare fordi I er blevet sløve til at høre.
12For skønt I ved denne tid burde være lærere, har I brug for at nogen lærer jer begyndelseselementerne i Guds ord igen, og I har brug for mælk og ikke fast føde.
13For enhver som lever af mælk, er uden erfaring med ordet om retfærdighed, for han er et barn,
14men den faste føde er for de fuldkomne som på grund af modenhed har trænet evnerne til at skelne mellem godt og ondt.
Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.
Krydsreferencer
Henter…
Ingen krydsreferencer for denne tekst.
Bibeltekster
Ressourcer der refererer hertil
Personer
Henter personer…
Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.
Steder i kapitlet
Indlæser steder …
Ingen kendte steder i dette kapitel.
Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.
Billeder
Soeger billeder …
Ingen billeder til dette kapitel.
Vi bruger cookies til Google Analytics, så vi kan se hvordan siden bliver brugt.
Tekstens opbygning
Data: BiblIndex – indeks over bibelcitater i den tidlige kristne litteratur (Sources Chrétiennes / HiSoMA, CNRS). Henvisningerne angiver side og linje i den udgave, BiblIndex bruger.
Data: Sefaria. Koblingerne kommer fra Sefaria-Export. Teksterne er engelske oversættelser hentet fra Sefaria, og de vises kun, når licensen tillader det (public domain, CC0, CC-BY eller CC-BY-SA). Licensen står ved hvert tekststykke.