Spring til indhold

Jobs Bog 31

1 Jeg sluttede en pagt med mine øjne.
Hvordan skulle jeg kunne se med lyst* på en jomfru?
2 Hvad ville blive ens lod fra Gud deroppe
og ens arv* fra den Almægtige i det højeste?*
3 Mon ikke truende ulykke* ville komme over forbryderen*
og uheld over dem der øver uret?*
4 Ser han ikke mine veje,
og tæller han ikke alle mine skridt?*
5 Hvis jeg har vandret med falskhed,*
og min fod er hastet bort til svig,*
6 han skal veje mig på en korrekt vægt,*
og Gud kender min uskyld!*
7 Hvis mine trin* er bøjet af fra vejen,
og mit hjerte er gået efter hvad mine øjne ser,
og en plet har klæbet til mine hænder,
8 lad mig da så, og en anden spise,
og lad mine afgrøder blive rykket op med rode!
9 Hvis mit hjerte er blevet fristet af en kvinde,
og jeg har luret ved min vens dør,
10 måtte min hustru da male korn for en anden,
og andre bøje sig over hende!
11 For det er en skændig handling,*
og det er en forbrydelse* for dommere.
12 Ja, det er en ild som vil fortære helt til afgrunden*
og rive al mit udbytte* op med rode.
13 Hvis jeg har afvist
min arbejders eller min tjenestepiges ret
når de førte retssag imod mig,
14 hvad skal jeg da gøre når Gud rejser sig,
og når han hjemsøger mig,* hvad skal jeg svare ham?
15 Har ikke han som dannede mig i mors liv, også dannet dem?
Og har ikke én og samme formet os i livmoderen?
16 Jeg har bestemt ikke forholdt de ringe* deres ønsker
og slukket lyset i enkens øjne
17 og spist mit stykke brød alene
uden at den faderløse har spist af det!
18 For fra min ungdom af voksede han op hos mig som hos en far,
og fra mors liv har jeg vejledt hende.
19 Jeg har bestemt ikke set én være ved at gå til grunde uden tøj,
og at den fattige ingen kappe havde!
20 Hvis han ikke lovpriste mig for tøjet på sin krop,
og varmede sig ved ulden fra mine lam,
21 hvis jeg løftede min hånd imod den faderløse,
fordi jeg fik støtte i porten,
22 måtte da mit skulderblad falde fra skulderen,
og min arm brækkes i sit led!
23 For der er en Guds rædsel* over mig for at der skal komme en truende ulykke* fra Gud,
og over for hans ophøjethed* formår jeg intet!
24 Hvis jeg har sat min lid* til guld
og har sagt om fint guld:* ›Du er min tillid!‹,
25 hvis jeg har glædet mig over at min rigdom er meget stor,
og over at min hånd har udrettet mægtige ting,
26 hvis jeg har set sollyset når det strålede,
og månen der vandrede prægtigt,
27 og mit hjerte i det skjulte blev fristet,*
og jeg sendte mit håndkys,
28 så er også dette en forbrydelse for en dommer,
for jeg har fornægtet Gud i det høje!
29 Hvis jeg har glædet mig over ulykken hos ham der hader mig,
og jeg har jublet højt når det onde ramte ham,
30 da har jeg ikke tilladt mig at synde* med min mund
ved med en forbandelse at kræve hans liv!°
31 Sandelig, mænd fra mit telt har sagt:
›Hvem er dog ikke blevet mæt ved hans bord!‹
32 Ingen fremmed måtte overnatte udenfor.
Jeg åbnede mine døre for den rejsende.*
33 Hvis jeg har dækket over mine overtrædelser* som en mand*
for at skjule min forbrydelse* ved mit bryst
34 fordi jeg nærede rædsel for* den store folkemængde,
og foragten* fra slægterne gjorde mig rædselsslagen,*
da vil jeg have forholdt mig i ro og ikke være gået uden for en dør!
35 Gid jeg dog havde én der ville høre på mig!*
Her er så min underskrift! Den Almægtige skal svare mig!
Min anklager skal skrive et anklageskrift!
36 Sandelig, jeg skulle tage det på min skulder,
jeg skulle binde det om mig som en krone.
37 Jeg ville meddele ham tallet på mine skridt,
som en fyrste ville jeg nærme mig ham.
38 Hvis min jord har råbt til mig,
og alle dens plovfurer har grædt sammen,*
39 hvis jeg har spist dens høstudbytte uden betaling,
eller jeg har fået dens ejere° til at udånde,*
40 må der da vokse torne i stedet for hvede,
ukrudt i stedet for byg!«*
Det er afslutningen på Jobs tale.