Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.
Jobs Bog 30
de som er yngre end jeg,
hvis fædre jeg ville have afvist
at sætte sammen med mine hyrdehunde.
deres styrke er gået tabt?
de som afgnaver det tørre land,
når det bliver mørkt, et øde og ødelagt land.
og bruger gyveltræets rødder til at varme sig ved.*
man skriger ad dem som ad en tyv.
i huler af jord og klipper.
under nælderne samler de sig.
de er blevet drevet ud af landet.
og jeg er blevet et mundheld for dem.
og de holder sig ikke tilbage fra at spytte mig i ansigtet.
så kaster de bidslet af sig i mit nærvær.°
de støder mine fødder væk
og bygger deres ulykkesstier op imod mig.*
og de fremmer min tilintetgørelse.*
Der er ingen der hjælper imod dem.
under ødelæggelse vælter de sig frem.
min værdighed er jaget bort som vinden,
som en sky er min redning° forsvundet.
dage med elendighed* griber mig.
og min gnavende smerte hører ikke op.
og som halsen på min kjortel* binder han mig.
og jeg er blevet som støv og aske.*
Jeg står her, og du skal forstå mig.
med din hånds styrke bliver du ved med at angribe mig.*
og du lader mig gå til i uvejrets bragen.
forsamlingshuset for alt levende.
hvis nogen råber til dem om hjælp i sin ulykke?*
ynkedes min sjæl ikke over den fattige?
og ventede jeg på lys, kom mulm.*
dage med elendighed* møder mig.
jeg står op i forsamlingen og råber om hjælp.*
og ledsager for strudsens unger.
og min krop brænder af feber.
og min fløjte til lyden af de grædende.