Klo

klo (parcah, bogstaveligt »hov«): Et af kendetegnene på et »rent« dyr angives således: »Hvert dyr, der spalter hoven og kløver spalten i to kløer, må I spise« (5 Mos 14,6 KJV; RV (britisk og amerikansk) »har hoven kløvet i to«). Se tygge; drøv. KJV bruger ordet »kløer«, hvor RV (britisk og amerikansk) indsætter »hove« i Zak 11,16, »og vil rive deres hove i stykker«, idet fårene drives for hårdt. I det eneste andet sted, hvor ordet forekommer (Dan 4,33), findes der ikke noget hebraisk tilsvarende ord i originalen--»hans negle som fugles (kløer)«.