Klippegrævling

(Heb. shaphan; dvs. “den, der skjuler sig”), et dyr, som lever i bjergkløfterne og de klippefyldte egne i Arabia Petraea og Det hellige land. “Klippegrævlingerne er kun et svagt folk, men de bygger deres huse i klipperne” (Ordsp 30,26; Sl 104,18). De lever i flokke og er “overmåde vise” (Ordsp 30,24), og de beskrives som drøvtyggende (3 Mos 11,5; 5 Mos 14,7).

Det dyr, der menes med dette navn, er blandt naturforskere kendt som Hyrax Syriacus. Det er hverken en drøvtygger eller en gnaver, men regnes for beslægtet med næsehornet. Når det siges at “tygge drøv”, indebærer det hebraiske ord, der bruges, ikke nødvendigvis, at dyret har en drøvtyggermave. “Lovgiveren taler efter det, man ser; og ingen kan betragte den lille skabnings uophørlige kæbebevægelse, mens den sidder og stadig arbejder med tænderne, uden at erkende, hvor naturligt udtrykket er” (Tristram, Natural History of the Bible). Det er omtrent på størrelse med og har farve som en kanin, skønt det er mere klodset bygget og uden hale. Dets fødder er ikke skabt til at grave, og derfor har det ikke sit hjem i huler, men i klippesprækker. “Coney” er et forældet engelsk ord for “kanin.”