βωμός
Engelsk altar
I NT 1 gang i Nestle 1904
Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament
βωμός, -οῦ, ὁ
(βαίνω), [in LXX (Hex.) for מִזְבֵּחַ, in Proph., chiefly for בָּמָה ;]
1. any raised place, a platform.
2. an altar: ApG 17,23 (cf. θυσιαστήριον and see DB, i, 75).
†
Forekomster pr. bog
Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.