Adin

a'-din (`adhin, "prydet"): Navnet på en slægt, "Adins sønner" (Ezra 2,15; Ezra 8,6; Neh 7,20; Neh 10,16; 1 Esdras 5,14; 8,32), nævnt blandt de hjemvendte landflygtige. Listen i Ezra 2 er placeret midt i fortællingen om Zerubbabel, men dens overskrift og indhold viser, at den også omfatter de senere jødiske indvandrere til landet. Listen i Neh 7 er en gentagelse af den i Ezra, men med afvigelser; de fleste af afvigelserne forklares naturligt ved at antage, at den ene kopi blev lavet senere end den anden og blev ført ajour. I Ezra og 1 Esdras siges tallet på Adins sønner at være 454; i Nehemias er det 655. De 50 mænd, ledet af Ebed, Jonatans søn, som kom sammen med Ezra, kan have været medregnet i de netop nævnte tal, men behøver ikke at have været det. Blandt navnene på dem, der beseglede pagten sammen med Nehemias, er 44 placeret under overskriften "folkets høvdinge" (Neh 10,14-26), og næsten halvdelen af disse er slægtsnavne fra listen i Ezra 2 og Neh 7. Det er naturligt at slutte, at en slægt i disse tilfælde beseglede pagten kollektivt gennem en repræsentant. I så fald er den Adin, der nævnes her, den samme som nævnes de andre steder. Se også Adinu.

Willis J. Beecher