Adiabene

a-di-a-be'-ne (Adiabene): En stat, der lå øst for Tigris, ved den store og den lille flod Zab, i det gamle Assyriens område. For det halve århundrede, der endte med Titus' ødelæggelse af Jerusalem, er Adiabene særligt interessant på grund af dets konge Izates' og hans mor Helenas livsbaner; de blev jøder. De havde deres del i de jødisk-romerske krige og var på forskellige måder typiske for den eksisterende situation. (Se Ant, XX, 2-5; BJ, II, xvi, 4; xix. 2; V, iv, 2; vi. 1; xi. 5; VI, vi, 4.) Noget senere blev Adiabene opslugt i Romerriget og blev en af de seks provinser, der dannede den større provins Assyrien, skønt Plinius og Ammianus undertiden kalder den store provins ved navnet Adiabene.

Willis J. Beecher