Zerubbabel

ze-rub'-a-bel (zerubbabhel, sandsynligvis en transskription af det babyloniske navn Zeru-Babili, "Babylons sæd"; Zorobabel):

1. Navn:

Kaldes almindeligvis søn af Shealtiel (Ezra 3,2; Ezra 3,8; Ezra 5,2; Neh 12,1; Hag 1,1; Hag 1,12; Hag 1,14; Matt 1,12; Luk 3,27); men i 1 Krøn 3,19 kaldes han søn af Pedaja, tilsyneladende Shealtiels (Salatiels) bror og Jekonjas søn eller sønnesøn. Det er sandsynligt, at Shealtiel ikke havde børn og adopterede Zerubbabel; eller at Zerubbabel var hans levirat-søn; eller at Zerubbabel, da Shealtiel var barnløs, overtog sønnerettighederne som den nærmeste slægtning.

2. Familie:

Uanset hvilket blodsslægtskab han kan have haft til Jekonja, lærer Skrifterne, at Zerubbabel var hans lovlige efterfølger, af tredje eller fjerde generation. Ifølge 1 Krøn 3,19 havde han én datter, Shelomit, og syv sønner, Meshullam, Hananja, Hashuba, Ohel, Berekja, Hasadja og Jushab-Hesed. I Matt 1,13 siges han at have været far til Abiud (dvs. Abi-Hud). Ligesom det i Arabien i dag er skik at give en mand et nyt navn, når hans første søn fødes, kan det i dette tilfælde have været sådan, at Meshullam var far til Hud, og at hans navn blev ændret til Abiud, så snart hans søn fik navnet Hud. I Luk 3,27 kaldes Zerubbabels søn Rhesa. Dette er uden tvivl titlen på overhovedet for fangenskabet, resh gelutha', og ville være passende som titel for Meshullam i hans egenskab af officiel repræsentant for de fangne jøder. At Zerubbabel i Det Nye Testamente siges at være søn af Shealtiel, søn af Neri, i stedet for Jekonja, kan forklares ud fra den antagelse, at Shealtiel var Jekonjas lovlige arving eller adopterede søn; Jekonja skulle ifølge Jer 36,30 tilsyneladende dø barnløs.

3. Forhold til Sheshbazzar:

Det er blevet vist i artiklen om Sheshbazzar, at han og Zerubbabel muligvis kan have været den samme person, og at navnet kan have været Shamash-ban (eller bun)-zer-Babili-usur. Det synes dog mere sandsynligt, at Sheshbazzar, Judas fyrste, var statholder under Kyros, og at Zerubbabel var statholder under Dareios. Den førstnævnte lagde ifølge Ezra 1,8 og 5,14-16 grundvoldene, og den sidstnævnte fuldførte opførelsen af templet (Ezra 2,2; Ezra 2,68; Ezra 4,2; Hag 1,14; Zak 4,9).

4. Historie:

Alt, hvad der med sikkerhed vides om Zerubbabel, findes i de kanoniske bøger Zakarias, Haggaj og Ezra-Nehemias. Ifølge disse førte han og Jeshua, ypperstepræsten, en gruppe fanger op fra Babylon til Jerusalem og begyndte at genopbygge templet i det andet år af Dareios Hystaspis. De byggede først brændofferalteret og opførte derefter et tempel, som sædvanligvis kaldes Det Andet Tempel, langt ringere i skønhed end Salomos. Ifølge Josefus og den apokryfe Ezras Bog (1 Esdras 3,4) var Zerubbabel en ven af Dareios Hystaspis, idet han med held havde konkurreret foran ham i en kappestrid, hvis formål var at afgøre, hvad der var det stærkeste i verden--vin, konger, kvinder eller sandhed. Efter at Zerubbabel havde påvist, at sandheden var mægtigst af alt, blev han kaldt kongens "fætter" og fik af ham tilladelse til at drage op til Jerusalem og bygge templet. Zerubbabel blev også gjort til statholder over Jerusalem og udførte desuden tirshathaens pligter, en embedsmand som sandsynligvis var den persiske skatteopkræver.

Se TIRSHATHA.

R. Dick Wilson