Calitas

kal'-i-tas (Kalitas, eller Kaleitais): En af levitterne, som sendte deres fremmede hustruer bort på Esdras’ (Ezras) anmodning, 1 Esdras 9,23, "Colius, som blev kaldt Calitas." Det er den græske form af det hebraiske Kelita (jf. parallelstedet, Ezra 10,23, elaiah, den samme er "Kelita"). Han nævnes også sammen med dem, der forklarede loven, da den blev læst op for folket af Esdras (1 Esdras 9,48; jf. Neh 8,7). Det er ikke sikkert, om han skal identificeres med Kelita i Neh 10,10 (en af levitterne, som underskrev den pagt, Nehemias sluttede). Ordet betyder sandsynligvis "dværg."

D. Miall Edwards