Centurion
Easton's Bible Dictionary
En romersk officer med kommando over hundrede mænd (Mark 15,39, 44, 45). Cornelius, den første hedningekristne, var centurion (ApG 10,1, 22). Andre centurioner nævnes i Matt 8,5, 8, 13; Luk 7,2, 6; ApG 21,32; 22,25, 26; 23,17, 23; 24,23; 27,1, 6, 11, 31, 43; 28,16. En centurion overværede korsfæstelsen af vor Herre (Matt 27,54; Luk 23,47), og da han så de undere, der ledsagede den, udbrød han: “Sandelig, denne mand var Guds Søn.” “De centurioner, der nævnes i Det Nye Testamente, omtales uden undtagelse rosende, hvad enten det er i evangelierne eller i Apostlenes Gerninger. Det er interessant at sammenligne dette med Polybios’ udsagn (vi. 24), at centurionerne blev udvalgt efter fortjeneste og derfor var mænd, der ikke så meget udmærkede sig ved dristigt mod som ved omtanke, standhaftighed og sindsstyrke.”, Dr. Maclears N. T. Hist.
International Standard Bible Encyclopedia
sen-tu'-ri-un: Som navnet antyder, var hekatontarches eller hekatontarchos, kenturion, latin centurio, befalingsmand over hundrede mænd, mere eller mindre, i en romersk legion. Matthæus og Lukas bruger det græske ord, mens Markus foretrækker den latinske form, sådan som han også gør ved andre ord, eftersom han først og fremmest skrev for romerske læsere. Antallet af centurioner i en legion var 60, idet dette til alle tider var antallet af centurier, skønt antallet varierede i kohorten eller speira. Centurionens almindelige opgaver var at træne sine mænd, inspicere deres våben, mad og klæder og at føre kommando over dem i lejren og i felten. Centurioner blev undertiden brugt til selvstændig tjeneste, hvis forhold i provinserne er noget uklare. Mænd som Cornelius og Julius (ApG 10,1; ApG 27,1) kan have været adskilt fra den legion, som de egentlig hørte til, for at udføre særlige opgaver. De og andre centurioner, der nævnes i evangelierne og Apostlenes Gerninger (Matt 8,5; Mark 15,39; Mark 15,44; Mark 15,45; Luk 23,47), fremstilles af de hellige forfattere i et gunstigt lys.
Se den augustæiske afdeling.
T. Nicol.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).