Ceder

(Hebr. e’rez, gr. kedros, lat. cedrus), et træ, der meget ofte nævnes i Skriften. Det var stateligt (Ez 31,3-5), havde lange grene (Sl 80,10; 92,12; Ez 31,6-9), var vellugtende (Højs 4,11; Hos 14,6), holdbart og blev derfor meget brugt til brædder, søjler og lofter (1 Kong 6,9, 10; 7,2; Jer 22,14), til master (Ez 27,5) og til udskårne billeder (Es 44,14).

Det voksede meget rigeligt i Israels land, og især på Libanon, som det var “herligheden” for (Es 35,2; 60,13). Hiram forsynede Salomo med cedertræer fra Libanon til forskellige formål i forbindelse med opførelsen af templet og kongens palads (2 Sam 5,11; 7,2, 7; 1 Kong 5,6, 8, 10; 6,9.10.15.16.18.20; 7,2.3.7.11.12; 9,11 osv.). Cedertræer blev også brugt ved opførelsen af det andet tempel under Zerubbabel (Ezra 3,7).

Af Libanons gamle cedre er der nu kun omkring syv eller otte tilbage. De står ikke samlet. Men ved siden af dem findes der mellem tre hundrede og fire hundrede yngre træer. De står i et amfiteater, der vender mod vest, omkring 6.400 fod over havets overflade.

Cederen omtales ofte billedligt i de hellige Skrifter. “Fortidens mægtige erobrere, Assyriens despoter og Egyptens faraoner, Judas stolte og afgudsdyrkende monarker, det hebraiske samfund selv, de krigeriske ammonitter fra patriarkernes tid og den messianske tidsalders moralske majestæt sammenlignes alle med den knejsende ceder i dens kongelige højde og overlegenhed (Es 2,13; Ez 17,3, 22, 23, 31:3-9; Am 2,9; Zak 11,1, 2; Job 40,17; Sl 29,5; 80,10; 92,12 osv.).”, Groser’s Scrip. Nat. Hist. (Se BUKSBOM.)