Sabie

sa'-bi-e (Sabeie, eller Sabie; KJV Sabi): I 1 Esdras 5,34 læser både KJV og RV, efter Codex Alexandrinus, "Phacareths sønner, Sabies sønner" (KJV "Sabi") for "Pochereth-hazzebaim" i Ezra 2,57; Neh 7,59. Codex Vaticanus læser korrekt som ét egennavn: "Phacareth Sabie."

SABTA eller SABTAH

sab'-ta (cabhta', cabhtah): Kushs tredje søn (1 Mos 10,7 = 1 Krøn 1,9). Et sted Sabta skal sandsynligvis søges i Sydarabien. Arabiske geografer giver ingen nøjagtig ækvivalent til navnet. Al Bekri (i.65) citerer en linje af tidlig poesi, hvor Dhu 'l Sabta nævnes, og sammenhængen kunne tyde på en beliggenhed i Yemamah; men ordet er muligvis ikke et egennavn. Det identificeres sædvanligvis med Saubatha (Ptol., vi.7, 38) eller med Plinius' Sabota (vi.32; xii.32), en gammel handelsby i Sydarabien, berømt for sin handel med røgelse og, ifølge Ptolemaios, med 60 templer. Den siges også at have været området for en konge Elisarus, hvis navn fremviser en slående lighed med Dhu 'l-Adhar, en af "Tubbaerne" eller de himjaritiske konger i Yemen. En anden formodning er Ptolemaios' Saphtha (vi.7, 30) nær den arabiske kyst ved Den Persiske Bugt.

A. S. Fulton