Saddukæere
På engelsk: Sadducees
Denne jødiske sekts oprindelse kan ikke fastslås med sikkerhed. Den var sandsynligvis et resultat af indflydelsen fra græske skikke og filosofi i perioden med græsk herredømme. Første gang de omtales, er i forbindelse med Johannes Døbers tjeneste. De kom ud til ham, mens han var ved Jordans bredder, og han sagde til dem: “I øgleunger, hvem har lært jer at flygte fra den kommende vrede?” (Matt 3,7.) Næste gang der tales om dem, fremstilles de som nogle, der kom til vor Herre for at sætte ham på prøve. Han kalder dem “hyklere” og “en ond og utro slægt” (Matt 16,1-4; 22,23). Den eneste henvisning til dem i Markusevangeliet (12,18-27) og Lukasevangeliet (20,27-38) er, at de forsøgte at latterliggøre læren om opstandelsen, som de fornægtede, ligesom de også fornægtede engles eksistens. De nævnes aldrig i Johannesevangeliet.
Der var mange saddukæere blandt Sanhedrinets “ældste”. De synes faktisk at have været lige så talrige som farisæerne (ApG 23,6). De viste deres had til Jesus ved at tage del i fordømmelsen af ham (Matt 16,21; 26,1-3, 59; Mark 8,31; 15,1; Luk 9,22; 22,66). De forsøgte at forbyde apostlene at prædike Kristi opstandelse (ApG 2,24, 31, 32; 4,1.2; 5,17.24-28). De var den tids deister eller skeptikere. De optræder ikke som en særskilt sekt efter Jerusalems ødelæggelse.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).