Shammua; Shammuah

sha-mu'-a, sham'-u-a (shammua`):

(1) Den rubenitiske spejder (4 Mos 13,4, Samouel og andre former).

(2) En af Davids sønner (2 Sam 5,14; 1 Krøn 14,4, Sammous). I 1 Krøn 3,5 kaldes han »Shimea«.

(3) En levit (Neh 11,17); han kaldes »Shemaiah« i 1 Krøn 9,16. (4) Overhovedet for en præsteslægt (Neh 12,18); en samtidig med Jojakim.