Shamgar

sham'-gar (shamgar):

1. Bibelsk beretning:

En af dommerne, søn af Anat (`anath), i hvis dage, som gik forud for Deboras tid (Dom 5,6; Dom 5,7) og fulgte efter Ehuds, Israels underkuelse var så fuldstændig, at "hovedvejene lå øde, og de rejsende gik ad biveje." Styret var blevet fuldstændig opløst, og tilsyneladende var folket, som i Deboras dage, helt uforberedt på krig. Shamgars improviserede våben, som han hjalp med at "frelse Israel" med, omtales som en oksestav. Med den slog han 600 mand af filistrene. Dette er den første omtale af filistrene som besværlige naboer til israelitterne (Dom 3,31). Ifølge en tradition, der gengives hos Josefus (Ant., V, iv, 3), døde Shamgar i det år, han blev dommer.

2. Kritiske hypoteser:

Flere forfattere har anfægtet den bibelske beretning på følgende grundlag: at der i Dom 5 ikke nævnes nogen befrielse; at navnet "Shamgar" ligner navnet på en hittitisk konge og navnet "Anat" navnet på en syrisk gudinde; at den bedrift, der er nedskrevet i Dom 3,31, svarer til Samsons (Dom 15,15) og Shamma, Agees søns (2 Sam 23,11); og endelig, at dette vers i en gruppe græske håndskrifter og andre versioner er indsat efter beretningen om Samsons bedrifter. Intet af dette er nødvendigvis uforeneligt med den traditionelle beretning. Ikke desto mindre er det blevet brugt som grundlag ikke blot for at forkaste traditionen, men også for konstruktive teorier, såsom den der gør Shamgar til en fremmed undertrykker og ikke en dommer, ja endog til Siseras far. Der er naturligvis ingen grænse for, hvor denne form for interessante spekulationer ikke kan føre hen.

(For en fuldstændig redegørelse for disse synspunkter, se Moore, "Judges," i ICC, 1895, 104 f, og samme forfatter i Journal of the American Oriental Society, XIX, 2, 159-60.)

Ella Davis Isaacs