1
Klage over Zions nød
Jerusalem sidder som en ensom enke, forladt af alle sine venner. Byen erkender sin synd og råber, at ingen smerte er som hendes.
Klag 1,1-22
2
Gud er Zions ødelægger
Herren selv har i sin vrede nedbrudt byen, templet og kongemagten. Børn dør af sult i gaderne, og folket opfordres til at råbe til Gud nat og dag.
Klag 2,1-22
3
Sangerens tillid i lidelse
En mand, der har mærket Guds vrede, finder håb midt i mørket: Herrens nåde er ikke forbi, hans barmhjertighed hører ikke op, den er ny hver morgen.
Klag 3,1-66
4
Zions lederes skyld
Det fine guld er blevet mat: Jerusalems prægtige folk er blevet elendige. Profeternes og præsternes synd fik skylden, men også Edom skal straffes.
Klag 4,1-22
5
Håb for fremtiden
En fælles bøn om, at Gud vil se folkets vanære. Herren troner for evigt, og bogen slutter med bønnen om at blive ført tilbage og fornyet.
Klag 5,1-22