Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.

Jobs Bog 36

1 Elihu fortsatte med at svare:
2 »Vær tålmodig med mig lidt endnu, så skal jeg informere dig,*
for jeg har stadig et budskab om Gud.
3 Jeg vil hente min viden* langt borte fra,
og jeg vil yde min skaber retfærdighed.
4 Ja, sandelig,* mine ord er ikke løgn.
En der er fuldkommen i kundskab,* er hos dig.
5 Ja, Gud er virkelig mægtig, og han forkaster* ingen.
Han er mægtig i forstandens° kraft.
6 Han lader ikke en ugudelig bevare livet,
men skaffer de elendige* ret.
7 Han vender ikke sine øjne væk fra retfærdige,
men han sætter dem med konger på tronen,
lader dem sidde for evigt, og de ophøjes.
8 Hvis de lægges i lænker,
bliver fanget i elendighedens* reb,
9 da forkynder han dem deres gerninger og deres overtrædelser*
fordi de ophøjer sig selv.
10 Han åbenbarer tydeligt* advarslen for dem
og siger at de skal vende sig bort fra uretfærdighed.
11 Hvis de hører og begynder at tjene ham,
vil de afslutte deres dage i det der er godt*
og deres år i lykke,
12 men hvis de ikke hører, skal de omkomme ved et kastespyd*
og udånde uden kundskab.
13 De i hjertet gudløse* nærer vrede,
de råber ikke om hjælp når han binder dem.
14 Deres sjæl dør i ungdommen,
og deres liv ender blandt de mandlige prostituerede.*
15 Han redder den elendige* ved hjælp af hans elendighed
og åbner deres ører ved hjælp af undertrykkelsen.
16 Også dig drager* han gennem trængslens åbning
ud til et vidtstrakt sted hvor der ingen nød er,
og til hvile ved dit bord, der er fyldt med fede retter.
17 Men du er fyldt af retssag mod den skyldige,
dom og ret* holder dig fast.
18 Ja, harmen, lad den ikke lokke dig til spot,
og lad ikke en stor sum løsepenge forføre dig!
19 Kan dit råb om hjælp føre til* at du ikke kommer i trængsel,
eller kan alle slags kraftanstrengelser?
20 Du skal ikke længes efter* natten,
da folkene går bort til deres sted!
21 Tag dig i agt! Vend ikke dit ansigt til uret,*
for den kan du komme til at vælge på grund af elendigheden!*
22 Ja, Gud viser sig virkelig ophøjet ved sin styrke!
Hvem er en lærer som han?
23 Hvem har anvist* ham hans vej,
og hvem kan sige: ›Du har gjort uret?‹
24 Husk på at du skal lovprise hans værk*
som mennesker har sunget om.
25 Hele menneskeheden skuer det,*
mennesket ser på det på lang afstand.
26 Ja, Gud er virkelig ophøjet,* og vi erkender det ikke,
antallet af hans år er uransageligt!
27 Ja, han trækker dråber af vand op,
der siver ned gennem hans tåge, som regn.
28 Dem lader skyerne* øse ned,
de drypper på masser af mennesker.
29 Sandelig, hvem forstår udbredelsen af skyerne,*
tordenskraldene fra hans hytte?*
30 Ja, han spreder jo sit lys over den
og skjuler havets rødder.
31 For ved dem dømmer han folkene
og giver mad i overflod.
32 Ved sine håndflader skjuler han lyset
og befaler over det hvem det skal ramme.*
33 Hans tordenskrald forkynder om ham,
også kvæget forkynder at han drager op.

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.