Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.
Jobs Bog 7
og hans dage er som en lejesoldats dage?
og som en daglejer der venter på sin løn,
og nætter i lidelse* er blevet tildelt mig.
›Hvornår skal jeg stå op?‹ Aftenen bliver lang,
og jeg er så træt af at vende og dreje mig helt indtil daggry.
min hud sprækker og væsker.
og de svinder hen* uden håb.*
mit øje vil ikke igen komme til at se det gode.
søger dine øjne efter mig, er jeg der ikke.
sådan er det også for den der går ned i dødsriget,° han går ikke op igen.
og hans sted genkender* ham ikke igen.
jeg vil tale ud af pinen i min ånd,°
jeg vil klage fyldt af bitter nød i min sjæl.°*
siden du har anbragt en vagt over mig?
mit leje lette min fortvivlelse,‹*
og med syner* forfærder du mig.
hellere døden end mine knogler.*
Lad mig være, for mine dage er som et åndepust!*
og at du retter din opmærksomhed*° mod ham?
hvert et øjeblik ransager* du ham?
ikke give slip på mig indtil jeg har slugt mit spyt?
du, menneskets vogter?
Hvorfor har du gjort mig til din skydeskive?
Jeg er blevet en byrde for mig selv.
og fjerner min skyld?
For nu vil jeg lægge mig i støvet,
og søger du mig, er jeg ikke mere.«