Spring til indhold

Den frie bibel

Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.

Klagesangene 3

1 Jeg er den mand der har set elendighed
under hans vredes kæp.
2 Mig ledte og førte han
ind i mørke og ikke til lys.
3 Kun mod mig vender han igen
sin hånd hele dagen.
4 Han har tæret på mit kød og min hud,
mine knogler har han knust.
5 Han har bygget op over mig
og omringet mig med gift og trængsel.
6 Han har ladet mig sidde i dybeste mørke
som dem der for længst er døde.
7 Han har rejst en mur rundt om mig og jeg kan ikke gå ud,
han har gjort min bronzelænke tung.
8 Selv når jeg skriger og råber om hjælp,
lukker han min bøn ude.
9 Han har spærret mine veje med tilhuggede sten,
mine stier har han gjort krogede.
10 For mig er han en bjørn der ligger på lur,
en løve i skjul.
11 Mine veje gjorde han til afveje, og han sønderrev mig,
han har gjort mig forladt.
12 Han spændte sin bue
og stillede mig op som målet for pilen.
13 Han har ladet sit koggers sønner
trænge ind i mine nyrer.
14 Jeg er blevet til latter for hele mit folk,
deres spottevise hele dagen lang.
15 Han har mættet mig med bitre urter,
han har givet mig rigeligt malurt at drikke.
16 Han lod mine tænder kværne i grus,
han har trådt mig ned i støvet.
17 Du forstødte min sjæl fra fred, så jeg glemte hvad der var godt.
18 Jeg sagde: »Tabt er min livskraft
og mit håb fra HERREN!«
19 Husk min elendighed og min hjemløshed,
malurt og gift!
20 Du bliver ved med at huske og bøjer dig ned over mig, min sjæl.
21 Dette vil jeg igen lægge mig på sinde;°
derfor vil jeg håbe:
22 Det er HERRENS nådesbevisninger
at det ikke er forbi med os!
For hans barmhjertige gerninger er ikke hørt op!
23 De er nye hver morgen,
stor er din trofasthed!
24 HERREN er min del, siger min sjæl,
derfor vil jeg håbe på ham.
25 God er HERREN mod den der venter, på ham,
mod en sjæl der søger ham.
26 Det er godt både at vente på HERRENS frelse og at gøre det i stilhed.
27 Det er godt for manden
at han bærer åg i sin ungdom.
28 Han skal sidde alene og tie
når han lægger det på ham.
29 Han skal lægge sin mund i støvet,
måske der er håb.
30 Han skal vende kinden til den der slår ham,
og blive mæt af skam.
31 For ikke for evigt
forkaster Herren.
32 For selvom han har voldt sorg,
så vil han forbarme sig efter sin nådes overflod.
33 For det er ikke af hjertet at han ydmyger
og bedrøver menneskebørnene.
34 Det at knuse
under fode alle landets fanger,
35 det at bøje en mands ret
foran den Højestes ansigt,
36 det at behandle en mand uretfærdigt i hans retssag,
ser Herren ikke det?
37 Hvem er det der sagde det, og så skete det;
og har Herren ikke befalet det?
38 Er det ikke fra den Højestes mund
at det onde og det gode udgår?{
39 Hvad klager et menneske som er i live, over,
en stærk mand over sin synd?
40 Lad os undersøge vores veje og ransage dem
og vende om til HERREN!
41 Lad os løfte vores hjerte i hænderne
til Gud i himmelen!
42 Vi har selv syndet, og vi har været genstridige.
Men du, du har ikke tilgivet.
43 Du har tilhyllet i vreden, og du forfulgte os,
du dræbte, og du skånede ikke.
44 Du har indhyllet dig i en sky
så ingen bøn kan komme igennem.
45 Til affald og skrald gør du os
midt blandt folkene.
46 Alle vores fjender
har åbnet deres mund på vid gab imod os.
47 Gru og gruben er blevet os til del,
ødelæggelsen og sammenbruddet.
48 Mit øje løber over med bække af vand
på grund af mit folks datters sammenbrud.
49 Mit øje flyder over og kommer ikke til ro;
det hører ikke op
50 indtil HERREN skuer ned
og ser fra himlen.
51 Mit øje har voldt min sjæl smerte
på grund af alle min bys døtre.
52 De har i sandhed jaget mig som man jager fuglen,
de der er mine fjender uden grund.
53 De styrtede mig levende i cisternen
og kastede sten på mig.
54 Vandene flød over mit hoved,
og jeg sagde: »Jeg er blevet skåret af!«
55 Jeg påkaldte dit navn, HERRE,
fra cisternen dybest nede.
56 Du hørte min røst.
Luk ikke dit øre for mit suk, for mit råb!
57 Du kom nær den dag jeg kaldte på dig.
Du sagde: »Frygt ikke!«
58 Du har ført, Herre, min sjæls sager!
Du har udløst mit liv!
59 Du har set, HERRE, min retsløshed.
Døm du i min sag!
60 Du har set al deres hævn,
alle deres planer for mig.
61 Du har hørt deres hån, HERRE,
alle deres planer imod mig,
62 ordene fra dem der rejser sig imod mig, og deres hvisken
over mig hele dagen.
63 Se godt efter når de sidder, og når de rejser sig op!
Jeg er deres spottesang!
64 Du skal yde dem gengældelse, HERRE,
efter deres hænders værk!
65 Du skal give dem et hårdt hjerte,
din forbandelse skal være over dem!
66 Du skal forfølge i vrede
og udrydde dem fra under HERRENS himle!

I kapitlet

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …