Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.
Klagesangene 4
1 Hvor er guldet formørket,
det fine guld forandret!
Hellige sten smides ud
på hvert gadehjørne!
det fine guld forandret!
Hellige sten smides ud
på hvert gadehjørne!
2 Zions sønner, de kostbare,
de der vejes af med rent guld;
hvor er de regnet for lerkrukker,
en pottemagers hænders værk!
de der vejes af med rent guld;
hvor er de regnet for lerkrukker,
en pottemagers hænders værk!
3 Selv sjakaler giver bryst,
de ammer deres unger;
mit folks datter er grusom
som strudse i ørkenen.
de ammer deres unger;
mit folks datter er grusom
som strudse i ørkenen.
4 Den diendes tunge klæber
til ganen af tørst,
børn forlanger brød;
der er ingen der rækker dem det.
til ganen af tørst,
børn forlanger brød;
der er ingen der rækker dem det.
5 De som ellers spiste lækkerier,
ligger forkomne på gaderne.
De der plejede at blive opfostret på karmoisin,
omfavner møgbunker.
ligger forkomne på gaderne.
De der plejede at blive opfostret på karmoisin,
omfavner møgbunker.
6 Mit folks datters skyld er større
end synden i Sodoma,
der blev omstyrtet på et øjeblik,
og uden at nogen løftede hænderne mod den.
end synden i Sodoma,
der blev omstyrtet på et øjeblik,
og uden at nogen løftede hænderne mod den.
7 Hendes nasiræere var renere end sne,
de var hvidere end mælk;
deres kroppe var rødere end koraller,
som safir var deres skikkelse.
de var hvidere end mælk;
deres kroppe var rødere end koraller,
som safir var deres skikkelse.
8 Mørkere end sod er deres udseende,
de bliver ikke genkendt i gaderne.
Deres hud er skrumpet ind på deres knogler,
den er tørret ind ligesom træ.
de bliver ikke genkendt i gaderne.
Deres hud er skrumpet ind på deres knogler,
den er tørret ind ligesom træ.
9 De der blev stukket ned med sværd, havde det bedre
end dem der bliver slået ned af hungersnød;
de som sygner hen,
gennembores af mangel på markens afgrøder.
end dem der bliver slået ned af hungersnød;
de som sygner hen,
gennembores af mangel på markens afgrøder.
10 Medlidende kvinder
kogte egenhændigt deres børn;
de var til føde for dem
ved mit folks datters sammenbrud.
kogte egenhændigt deres børn;
de var til føde for dem
ved mit folks datters sammenbrud.
11 HERREN har fuldført sin harme,
han har udgydt sin glødende vrede;
han tændte ild i Zion,
den fortærede hendes fundamenter.
han har udgydt sin glødende vrede;
han tændte ild i Zion,
den fortærede hendes fundamenter.
12 Jordens konger havde ikke troet,
og heller ikke alle jordens beboere,
at modstander og fjende ville komme ind
gennem Jerusalems porte.
og heller ikke alle jordens beboere,
at modstander og fjende ville komme ind
gennem Jerusalems porte.
13 Det er på grund af hendes profeters synder,
hendes præsters ugerninger;
de som udgyder retfærdiges blod
i hendes midte.
hendes præsters ugerninger;
de som udgyder retfærdiges blod
i hendes midte.
14 De vakler blinde omkring i gaderne,
er besmittet med blodet
så man ikke kan
røre ved deres klæder.
er besmittet med blodet
så man ikke kan
røre ved deres klæder.
15 »Gå til side, en uren!« råbte man til dem.
»Gå til side! Gå til side! Rør ikke!«
Da de flygtede og også flakkede omkring,
sagde man blandt folkeslagene:
»De må ikke længere bo som fremmede!«
»Gå til side! Gå til side! Rør ikke!«
Da de flygtede og også flakkede omkring,
sagde man blandt folkeslagene:
»De må ikke længere bo som fremmede!«
16 HERRENS ansigt har spredt dem,
han ser ikke længere ned til dem.
Præster viste de ikke respekt,
ældste viste de ingen nåde.
han ser ikke længere ned til dem.
Præster viste de ikke respekt,
ældste viste de ingen nåde.
17 Endnu udmattes vores øjne af
forgæves at se efter vores hjælp.
På vores udkigspost spejdede vi efter et folk,
der ikke kan frelse.
forgæves at se efter vores hjælp.
På vores udkigspost spejdede vi efter et folk,
der ikke kan frelse.
18 De jagtede vores skridt
så vi ikke kunne gå på vores åbne pladser.
Vores ende er nær, vores dages tal er fuldt,
ja, vores ende er kommet.
så vi ikke kunne gå på vores åbne pladser.
Vores ende er nær, vores dages tal er fuldt,
ja, vores ende er kommet.
19 Vores forfølgere var hurtigere
end himlens ørne.
På bjergene forfulgte de os,
i ørkenen lå de på lur efter os.
end himlens ørne.
På bjergene forfulgte de os,
i ørkenen lå de på lur efter os.
20 Vores livsånde, HERRENS salvede,
blev fanget i deres gruber,
ham om hvem vi sagde:
»I hans skygge vil vi leve blandt folkeslagene.«
blev fanget i deres gruber,
ham om hvem vi sagde:
»I hans skygge vil vi leve blandt folkeslagene.«
21 Jubl og glæd dig, Edoms datter!
Du som bor i landet Us!
Også til dig skal bægeret komme;
du skal blive beruset og blotte dig.
Du som bor i landet Us!
Også til dig skal bægeret komme;
du skal blive beruset og blotte dig.
22 Til ende er din skyld, Zions datter,
han vil ikke igen føre dig i eksil!
Han hjemsøger dig for din skyld, Edoms datter,
han afslører dine synder.
han vil ikke igen føre dig i eksil!
Han hjemsøger dig for din skyld, Edoms datter,
han afslører dine synder.
Henter interlinear…