Spring til indhold

Den frie bibel

Tip: Klik på et vers for at få værktøjerne frem – grundtekst, andre oversættelser, noter, krydsreferencer og bogmærker.

Klagesangene 5

1 Husk, HERRE, hvad der er sket os!
Se efter og se vores vanære!
2 Vores arvelod er overgået til fremmede,
vores huse til udlændinge.
3 Vi er blevet faderløse, vi har ingen far,
vores mødre er som enker.
4 Vores vand har vi drukket for penge,
vores træ får vi mod betaling.
5 Vi er forfulgte, de står på nakken af os,
vi er udmattede; der gives os ingen hvile.
6 Til Egypten har vi givet hånd,
til Assur, for at mættes af brød.
7 Vores fædre syndede; de er ikke mere,
men vi har båret deres skyld.
8 Slaver hersker over os,
ingen river os ud af deres hånd.
9 Med fare for vores liv henter vi vores mad
på grund af ørkenens sværd.
10 Vores hud er ophedet som ved en ovn
på grund af hungersnødens gløder.
11 Kvinder har de voldtaget i Zion,
jomfruer i Judas byer.
12 Ledere er blevet hængt op i deres hænder,
ældste er ikke blevet æret.
13 Unge mænd har måttet trække håndkværnen,
og unge er segnet under byrden af træ.
14 Ældste er holdt op med at sidde i porten,
unge mænd er holdt op med deres strengespil.
15 Vores hjertes glæde er holdt op,
vores ringdans er forvandlet til klage.
16 Faldet er vores hoveds krone.
Ve os, for vi har syndet!
17 Over dette er vores hjerte sygt;
over disse ting er vores øjne formørket.
18 Fordi Zions bjerg er øde,
strejfer sjakaler omkring på det.
19 Du HERRE, du troner til evig tid,
din trone er fra slægt til slægt.
20 Hvorfor vil du glemme os for altid,
forlade os for evigt?
21 Omvend os, HERRE, til dig, så vi vender om!
Forny vores dage så de bliver som i gamle dage!
22 Selvom du fuldstændigt havde forkastet os
og havde været særdeles vred på os.

I kapitlet

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …