Ankel
På engelsk: ANKLE
an'-k'-l (i ældre udgaver af King James Version, ancle): Fra hebraisk me'aphecayim, bogstaveligt »anklers vand«, dvs. lavt vand (Ez 47,3); »ankelknogler« (ApG 3,7) fra sphudron; »ankelkæder« (KJV »kæder«), fra en hebraisk rod, der betyder »at gå omkring i stolthed« (4 Mos 31,50). Det samme hebraiske ord oversættes »armbånd« (2 Sam 1,10), men i Es 3,20 bruges et andet ord fra samme rod: »ankelkæder« (KJV »benenes smykker«). Sammenlign ankelring (Es 3,18).
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.