Ivrighed

iv-rig'-hed (zelos, parazeloo):

Forekomst to gange i Det nye Testamente, een gang i dårlig betydning og een gang i god betydning.

(1) I Gal 5,20 står ivrighed som oversættelse af zelos ("iver," "alvor," "begejstring"), hvor det er placeret blandt "kødsdelenes gerninger" og betyder at vække jalousi eller misundelse hos andre på grund af, hvad vi er, har, eller bekender. Det græske ord bruges i denne betydning i ApG 13,45; Rom 13,13; 1 Kor 3,3; Jak 3,14; Jak 3,16; 2 Kor 12,20; Gal 5,20; RV oversatte det med "jalousi." Det betegner en gerning af kødet eller den lavere natur, som kristne ofte ikke vokterer sig tilstrækkelig imod; det behager "kødet" at vække sådan en følelse hos andre.

(2) I Rom 11,14 oversætter KJV "ivrighed" fra parazeloo ("at gøre en ivrigt eller jaloux"), og det bruges her i god betydning. "Måske jeg kan vække ivrighed hos dem, der er min slægt" (jf. Rom 10,19, citeret fra 5 Mos 32,21). Det er godt at "vække ivrighed" i denne forstand hos dem, der er træge eller likegyldige, gennem eksemplet på vor egen alvor og iver. Dette er ikke at behage "kødet," men at tjene "Ånden."

W. L. Walker