Det Nye Testamente

(Luk 22,20), snarere “Den nye pagt”, i modsætning til den gamle gerningspagt, som afløses. “Nådens pagt kaldes ny; den følger efter den gamle, brudte gerningspagt. Den er altid frisk, blomstrende og fortrinlig; og under evangeliet forvaltes den på en klarere, mere åndelig, mere omfattende og mere kraftfuld måde end før” (Brown of Haddington). Herfra stammer navnet på den sidste del af Bibelen.