Tvivl

dout: Dette ord, som forekommer kun godt tyve gange i Bibelen, oversætter dog omkring halvt så mange forskellige hebraiske og græske ord med tilsvarende forskellighed af betydninger.

I 1 Mos 37,33 skal "uden tvivl" tages i almindelig forstand som "visselig"; i Job 12,2 i sarkastisk forstand som "jo!" I Dan 5,12; Dan 5,16 bruges det om et vanskeligt spørgsmål eller mysterium, som skal forklares, og disse er de eneste tilfælde af dets brug i Gamle Testamente.

I Det nye Testamente bruges det næsten lige så meget til at oversætte diaporeo og diakrino og deres beslægtede ord. Det første betyder "at være uden udvej," "helt vildvillig," "forbløffet"; og det andet "at dømme forskelligt." For det første, se Joh 13,22; ApG 2,12 KJV; ApG 5,24 KJV; ApG 10,17 KJV; ApG 25,20 KJV; og Gal 4,20 KJV. For det andet se Matt 21,21; Mark 11,23; ApG 10,20; Rom 14,23. Det sidst nævnte fortjener særlig opmærksomhed. "Den, som tvivler, bliver dømt (KJV "fordømt"), hvis han spiser," betyder at man i et tilfælde af usikkerhed om sin kristne frihed hellere skulle fejle på siden af mådehold. I Luk 12,29 "at være i tvivl" (meteorizo, bogstaveligt "at ophænge"; se Thayer under ordet) betyder "at blive drevet af vindstød" eller "at vakle i luften."

Her, som i Matt 14,31, angiver "tvivl" ikke mangel på tro, men snarere "en tilstand af betinget tro": dens svaghed, men ikke dens fravær.

I Joh 10,24 oversætter "tvivl" airo psuchen, som bogstaveligt betyder "at løfte sjælen" eller "at holde en i usikkerhed"; således RV. Se også disputation.

James M. Gray