Jalam

ja'-lam (ya`lam, ifølge BDB efter Septuaginta Ieglom, i Gen, fra `alam, der betyder "at skjule"; ifølge Gunkel, Gen3, 390, fra ya`el, "bjergged"; se HPN, 90, note 5; KJV Jaalam): I 1 Mos 36,5; 1 Mos 36,14; 1 Mos 36,18; 1 Krøn 1,35, en søn af Esau, nævnt som den 2. søn ved Oholibama; sandsynligvis en edomitisk slægt.