Jakobs brønd

(Joh 4,5, 6). Dette er et af de få steder i Israels land, som der ikke er nogen strid om. Den blev gravet af Jakob og har derfor fået sit navn, i det “stykke jord”, som han købte af Hamors sønner (1 Mos 33,19). Den findes stadig, men selv om den efter rigelig regn indeholder lidt vand, er den nu som regel helt tør. Den ligger ved indgangen til dalen mellem Ebal og Gerizim, omkring 2 miles sydøst for Sikem. Den er omkring 9 fod i diameter og omkring 75 fod dyb, skønt den i oldtiden uden tvivl var meget dybere, sandsynligvis dobbelt så dyb. At grave en sådan brønd må have været et meget arbejdsomt og kostbart foretagende.

“Desværre er Jakobs brønd ikke undgået den malplacerede religiøse ærefrygt, som ikke kan stille sig tilfreds med at lade sin genstand være, som den er, men må bygge en helligdom over den for at beskytte den og gøre den hellig. En række bygninger i forskellige stilarter og fra forskellige tider har fyldt grunden, stoppet brønden til og vansiret stedets naturlige skønhed og enkelhed. For øjeblikket er affaldet i brønden blevet ryddet ud; men der står stadig en kuppelbygning over den, og man ser ned gennem skakten, der er hugget i den faste klippe, og ser i en dybde af 70 fod vandoverfladen glimte med et blegt blåt lys i mørket, mens man lægger mærke til, hvordan kalkstensblokkene, der danner dens kant, er blevet slidt glatte eller furet af århundreders reb” (Hugh Macmillan).

Ved indgangen til indhegningen omkring brønden er en af de træpæle, som bærer telegrafledningerne mellem Jerusalem og Haifa, plantet i jorden.