Slægt

jen-er-a'-shun (Latin generatio, fra genero, "avle"):

(1) Oversættelse

(a) af dor, "kreds," "slægtled," deraf "tidsalder," "periode," "cykel": "mange slægtled" (5 Mos 32,7);

(b) folket fra en bestemt periode eller dem der blev født omkring samme tid: "Retfærdig for mig i denne slægtled" (1 Mos 7,1); "fire slægtled" (Job 42,16);

(c) folket af en bestemt klasse eller slags, med en stiltiende henvisning til arveligt kendetegn; de ugudelige (5 Mos 32,5; Ordsp 30,11); de retfærdige (Sl 14,5; Sl 112,2).

(2) toledhoth, "fødsler," deraf

(a) en beretning om en mand og hans efterkommere: "Noas søners slægters bog" (1 Mos 5,1);

(b) successive familier: "Noas sønners familier efter deres slægtled" (1 Mos 10,32);

(c) genealogiske inddelinger: "Rubens børn .... deres slægtled efter deres familier" (4 Mos 1,20);

(d) billedligt, af oprindelsen og tidlige historie af skabt ting: "Himlenes og jordens slægtled" (1 Mos 2,4).

(3) genea, "en avling," "fødsel," "byrd," derfor

(a) de successive medlemmer af en genealogi: "Alle slægtleddene fra Abraham til David" (Matt 1,17);

(b) en race eller klasse, udmærket ved fælles karaktertræk, altid (i Det nye Testamente) dårlig: "Troløs og vrang slægtled" (Matt 17,17);

(c) folket fra en periode: "Denne slægtled skal ikke forbipassere" (Luk 21,32);

(d) en tidsalder (den gennemsnitlige levetid, 33 år): "Skjult for (græsk "fra") tidsaldre og (fra) slægtled" (Kol 1,26)). Udtrykket bruges også ved en billedlig tankegang på varighed i evighed: "Til alle slægtled i al evighed" (Ef 3,21) (græsk "alle slægtleddene af tidslederens tidsalder").

(4) genesis, "kilde," "oprindelse": "Jesu Kristi stamtavles bog" (Matt 1,1; American Revised Version, randnote "Jesu Kristi slægtsregister").

(5) gennema, "afkom," "efterkommere"; billedligt: "I øglekyllinger" (Luk 3,7 KJV).

(6) genos, "stamme," "race," i dette tilfælde åndelig: "Men I er en udvalgt slægtled" (1 Pet 2,9; American Standard Revised Version "en udvalgt race").

Philip Wendell Crannell

Se slægt.

kin'-dred: Flere ord gengives som "kindred" i KJV. 'ach, "bror", blev hos hebræerne brugt løst om et medlem af samme stamme eller familie, en slægtning; og det oversættes én gang med "kindred" (1 Krøn 12,29 KJV). Én gang også noget løst som oversættelse af modha`ath, bogstaveligt "bekendtskab" (Ruth 3,2; sammenlign samme rod i 2,1, gengivet "kinsman"); én gang for det billedlige udtryk "mændene i din genløsning" (ge'ullah, med henvisning til loven om slægtninges genløsning af jord, 3 Mos 25,25). De to mest almindelige ord for slægt er: (1) moledheth, "beslægtet ved fødsel" (1 Mos 12,1; 1 Mos 24,4; 1 Mos 24,7; 1 Mos 31,3; 1 Mos 31,13; 1 Mos 32,9; 1 Mos 43,7; 4 Mos 10,30; Est 2,10; Est 2,20; Est 8,6); (2) mishpachah, "familie" (1 Mos 24,38; 1 Mos 24,40; 1 Mos 24,41; Jos 6,23; Ruth 2,3; 1 Krøn 16,28; Job 32,2; Sl 22,27; Sl 96,7).

I Det Nye Testamente (flere gange) genos, "slægt ved fødsel", altså af samme familie, stamme eller race (ApG 4,6; ApG 7,13; ApG 7,19 RV (britisk og amerikansk) "race"); således også suggeneia (Luk 1,61; ApG 7,3; ApG 7,14). I KJV gengives phule, "stamme", som "kindred" (Åb 1,7; Åb 5,9; Åb 7,9; Åb 11,9; Åb 13,7; Åb 14,6), men bedre "stamme" som i RV (britisk og amerikansk). patria, gengivet "kindred" i ApG 3,25, er bedre "families", som i RV (britisk og amerikansk).

Edward Bagby Pollard

lin'-e-aj (patria): Findes kun én gang i Luk 2,4 (King James Version; Revised Version (British and American) "familie") og betegner den faderlige slægtslinje. Et ord, der var mættet med betydning blandt jøderne, som med religiøs omhu førte alle slægtsoptegnelser, sådan som det kan ses af de lange genealogiske optegnelser, der findes overalt i Det Gamle Testamente.