Set; Shet

seth, sheth (sheth; Seth):

(1) Den søn, der blev født Adam og Eva efter Abels død (1 Mos 4,25 f; 5,3 ff.; 1 Krøn 1,1; Sirak 49,16; Luk 3,38). I 1 Mos 4,25 gives afledningen af navnet. Eva »kaldte ham Set: For, sagde hun, Gud har sat (shath) mig et andet afkom i stedet for Abel.« I 1 Krøn 1,1 har King James Version formen »Sheth«; andre steder i King James Version og overalt i Revised Version (British and American) er formen »Seth«.

(2) King James Version »Sheths børn«, Revised Version (British and American) »tumultens sønner«. Ifølge King James Versions gengivelse er det navnet på en ukendt race, der nævnes i Bileams udsagn (4 Mos 24,17).

S. F. Hunter