Bileam

Folkets herre; fremmed eller frådser, som andre tolker det, søn af Beor, var en mand af en vis rang blandt midjanitterne (4 Mos 31,8; jf. 16). Han boede i Petor (5 Mos 23,4), i Mesopotamien (4 Mos 23,7). Det er tydeligt, at selv om han boede blandt afgudsdyrkere, havde han et vist kendskab til den sande Gud; og han blev anset for at have et sådant ry, at man mente, at den, han velsignede, var velsignet, og den, han forbandede, var forbandet. Da israelitterne lå i lejr på Moabs sletter, øst for Jordan, ved Jeriko, sendte Balak bud efter Bileam “fra Aram, fra østens bjerge,” for at forbande dem; men ved Guds bemærkelsesværdige indgriben var han fuldstændig ude af stand til at opfylde Balaks ønske, hvor meget han end ønskede at gøre det. Apostlen Peter henviser (2 Pet. 2,15, 16) til dette som en historisk begivenhed. I Mika 6,5 henvises der også til forholdet mellem Bileam og Balak. Selv om Bileam ikke kunne forbande Israel, foreslog han dog en måde, hvorpå Guds mishag kunne bringes ned over dem (4 Mos 25). I et slag mellem Israel og midjanitterne (s.d.) blev Bileam dræbt, mens han kæmpede på Balaks side (4 Mos 31,8).

“Bileams lære” omtales i Åb 2,14, med hentydning til den kendsgerning, at det var gennem Bileams undervisning, at Balak lærte den vej, hvorved israelitterne kunne føres ind i synd. Bileam blev tvunget til at udtale profetier om Israels fremtid, storslåede og skønne i deres udtryk (4 Mos 24,5-9, 17).