Adam

Rød, et babylonisk ord, den generelle betegnelse for mennesket, med samme betydning i de hebraiske og assyriske sprog. Det var navnet, der blev givet til det første menneske, hvis skabelse, fald og efterfølgende historie, samt hans efterkommeres, er udførligt fortalt i den første Mosebog (1 Mos 1,27-kap. 5). “Gud skabte mennesket [hebr., Adam] i sit eget billede, i Guds billede skabte han ham; som mand og kvinde skabte han dem.”

Adam var ubetinget det første menneske, som Gud skabte. Han blev formet af jordens støv (og deraf hans navn), og Gud blæste livsånde i hans næsebor og gav ham herredømme over alle de lavere skabninger (1 Mos 1,26; 2,7). Efter sin skabelse blev han sat i Edens have for at dyrke den og nyde dens frugter under dette ene forbud: “Af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; for den dag du spiser af det, skal du visselig dø.”

Den første handling, der er nedskrevet om Adam, var, at han gav navn til markens dyr og himlens fugle, som Gud førte til ham med dette formål. Derefter lod Herren en dyb søvn falde over ham, og mens han var i en bevidstløs tilstand, tog han et af hans ribben og lukkede kødet til igen; og af dette ribben skabte han en kvinde, som han førte til ham, da han vågnede. Adam tog imod hende som sin hustru og sagde: “Dette er nu ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, fordi hun er taget af manden.” Han kaldte hende Eva, fordi hun var mor til alle levende.

Da fristeren i en slanges skikkelse fik hende til at spise af den forbudte frugt, overtalte Eva Adam, og han spiste også. Sådan faldt mennesket og bragte over sig selv og sine efterkommere alle de sørgelige følger af sin overtrædelse. Beretningen om faldet rummer det store løfte om en Befrier (1 Mos 3,15), det “første evangelium” til mennesket. De blev drevet ud af Eden, og øst for haven satte Gud en flamme, som vendte sig i alle retninger, for at hindre adgang til livets træ (1 Mos 3). Hvor længe de var i Paradis, er alene et spørgsmål om formodning.

Kort efter deres uddrivelse fødte Eva sin førstefødte og kaldte ham Kain. Selv om vi kun har navnene på tre af Adams sønner, nemlig Kain, Abel og Set, er det dog tydeligt, at han havde flere sønner og døtre (1 Mos 5,4). Han døde 930 år gammel.

Adam og Eva var stamforældre til hele menneskeslægten. Der findes rigelige beviser af forskellig art for menneskeslægtens enhed. Videnskabelige undersøgelser, helt uafhængigt af historiske beviser, fører til den konklusion, at Gud “af ét blod har skabt alle menneskeslag til at bo over hele jordens flade” (ApG 17,26. Jf. Rom 5,12-12; 1 Kor 15,22-49).