Abel

(Heb. Hebhel), et åndedrag eller tomhed, Adam og Evas anden søn. Han blev dræbt af sin bror Kain (1 Mos 4,1-16). Vejledt af deres fars undervisning blev de to brødre oplært i pligten til at tilbede Gud. “Og efter nogen tids forløb” (randnote: “ved dagenes ende”, dvs. på sabbatten) bragte hver af dem Gud en gave af førstegrøden af sit arbejde. Kain, som agerdyrker, bragte markens frugter; Abel, som hyrde, bragte af de førstefødte i sin hjord. “Herren så med velvilje på Abel og hans offergave; men på Kain og hans offergave så han ikke med velvilje” (1 Mos 4,3-5). Af den grund blev Kain vred på sin bror og lagde planen om at dræbe ham; en plan, som han til sidst fandt lejlighed til at føre ud i livet (1 Mos 4,8, 9. Jf. 1 Joh 3,12). Der er flere henvisninger til Abel i Det Nye Testamente. Vor frelser omtaler ham som “retfærdig” (Matt 23,35). “Bestænkelsens blod” siges at tale “bedre end Abels” (Hebr 12,24); dvs. Jesu blod er den virkelighed, som blodet fra det offer, Abel bragte, kun var forbilledet på. Sammenligningen her er mellem det offer, Kristus bragte, og det, Abel bragte, og ikke mellem Kristi blod, der råber om barmhjertighed, og den myrdede Abels blod, der råber om hævn, sådan som man undertiden har ment. Det siges også (Hebr 11,4), at “Abel bragte Gud et mere fremragende offer end Kain.” Dette offer blev bragt “ved tro”; denne tro hvilede i Gud, ikke blot som Skaberen og forsynets Gud, men især i Gud som den store Forløser, hvis offer blev forbilledligt fremstillet ved de ofre, som uden tvivl efter guddommelig indstiftelse blev bragt fra Adams dage og fremefter. På grund af den “tro”, som så frem mod det store sonoffer, blev Abels offer modtaget af Gud. Kains offer havde ingen sådan henvisning og blev derfor afvist. Abel var den første martyr, ligesom han var den første af vores slægt, der døde.

Abel (Heb. ‘abhel), klage (1 Sam 6,18), navnet givet til den store sten på Josvas mark, hvor arken blev “sat ned.” Den reviderede oversættelse følger dog Targum og LXX og læser i den hebraiske tekst ’ebhen (= en sten) og oversætter derfor “til den store sten, hvorpå de satte arken ned.” Denne læsemåde er at foretrække.

Abel (Heb. ‘abhel), et græsklædt sted, en eng. Dette ord indgår i sammensætningen af følgende ord: